Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G. G.: Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvor forskjellig end 1" og dette debutarbeide i næsten alle
henseender er, saa har de dog ét berøringspunkt: tidspræget, den
maade, hvorpaa bondelivet gjenspeiler sig i en moderne aand. Det
er ganske instruktivt — litteraturhistorisk instruktivt — fra denne
synsvinkel at sammenholde disse to bøger med Bjørnsons bonde
noveller. Jeg har altid været og er endnu en oprigtig beundrer af
„ Synnøve “ og „Arne“, og tror, at de til alle tider vil blive staaende
som nogle af de kosteligste perler i vor litteratur, fordi de var det
stemningsfuldeste og poesifuldeste udtryk for den tids aand, i hvilken
de fremkom. Men dersom en forfatter nu — i 1892 — vilde for
søge paa at skrive bondenoveiler i denne betydning af ordet, er jeg
bange for, at det vilde virke som oljetryk eller som Normanns og
Hans Dahls skilderier. Baade den litterære og den politiske udvikling
har ført os langt bort fra den tid, da „bonden“ væsentlig kun hiter
esserede os som litterært sujet, som en symbolsk, idealiseret skikkelse,
der benyttedes af forfatterne som forklædning for romantiske byfolks
idéer; bønderne, landets overveiende befolkning, hvem udviklingen
mere og mere truer med at gjøre til vore herrer, gjør nu krav paa
vor dybeste interesse i og for sig. Garborg og Kinck, der begge har
tilbragt en stor del af sit liv paa landet, giver os derfor bonden i
hverdagsklær, i hans daglige stræv og mas, i hans utrolige bornert
hed, i hans genuine raahed, men ogsaa i hans muhghedsrige natur
kraft. Gjennem disse bøger og gjennem en stor del af den op
blomstrende landsmaalslitteratur, faar vi materiale til en virkelig
bondepsykologi og derigjennem ogsaa kundskab om, hvad vi har at
haabe og frygte fra det kommende bonderegimente.
„Huldren“ er i mange henseender et af de merkeligste debut
arbeider, som er fremkommen i det sidste tiaar; det merkelige ligger
ikke i selve sujettet; beretningen om en „lausunges“ mangehaando
gjenvordigheder er en gammel historie baade i den uden- og inden
landske litteratur; men forf. ser med eiendommelig hurtig sikkerhed
og nøgternhed og fortæller i en tillidsvækkende sandfærdig tone og
med en perspektivisk diskretion, som gjør, at man straks føler sig
ligeoverfor en ny, original forfatterpersonlighed. Der er et kjærlig
hedsforhold mellem en sekstenaarig gut og en trediveaars jente, der
varer længe efter den elskedes død, som er noget af det smukkeste
og stemningsrigeste, jeg har læst; der er et par ypperlige situations
billeder fra bondelivet, en hel del korte, friske naturskildringer og en
sand rigdom paa nye iagttagelser.
Kincks sprog har jeg lidt vanskelig for at forsone mig med, ikke
i dialogerne, hvor personerne taler et bygdemaal, der, saavidt jeg kan
474
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
