Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Schjelderup: Dramaets gjenfødelse ved Rich. Wagner - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40 aars uophørlige strid, hidtil har fundet saa liden virkelig dybere
forstaaelse. En saa gjennemgribende, alle tidligere begreber fuld
stændig omstyrtende revolution har nemlig kunsthistorien ikke at
opvise. At denne fuldstændige omdannelse af den dramatiske kunst
udelukkende gjenemførtes af en genial personlighed, har ogsaa bi
draget til at egge modstandernes hadskhed.
Da disse ikke kunde stanse den hensynsløst fremstormende
kjæmpe, greb de til bagvaskelsens feige vaaben og søgte ved gif
tige naalestik at fælde helten, hvis uendelige storhed var disse
lilleputianere fuldstændig übegribelig. Særlig den i det væsentlige
af jøder beherskede tysk-østerrigske presse (dybt krænket ved de i
Wagners stridsskrift „Das Judenthum in der Musik" tydeligst ud
foldede antisemitiske kunstideer) har bidraget til at forvirre det
„kunstforstandige" publikums opfatning af Wagners reformbestræ
belser, der allerede i og for sig kun kunde vente liden forstaaelse
hos en ved vore kunsttilstandes übeskrivelige overfladiskhed for
dærvet almenhed.
Wagner som musiker og digter kunde, med en saa umaa
delig begavelse, ikke andet end forholdsvis hurtig vinde indpas paa
de forskjellige europæiske scener, men hans virkelige grundideer
blev den store almenhed en gaade. Det samme publikum applau
derer den ene dag „Faust", den næste „Tristan", den tredje dag
„Hugenotterne, den fjerde „Die Walkiire", uden at danne sig en
klar forestilling om den afgrund, der adskiller nævnte verker. Man
lader sig bedøve af de herlige Wagner’ske melodier og den straa
lende farvepragt og uimodstaaelige kraft, som selv den mest over
fladiske tilhører ikke kan andet end føle, men aanden, det væsent
lige ved disse mesterverker, forstaaes kun af en liden udvalgt skare,
for hvem det er en lidelse at høre „Hugenotterne" eller „Profeten"
eller en lignende effekt-opera. Selv de ædle verker, som findes
mellem „operaens" frembringelser, vil paa disse faa kun frembringe
et yderst betinget kunstindtryk. Stadig vil man blive nødt til at
tage sin tilflugt til det „historiske standpunkt", for at kunne til
give dette eller hint, som i hvert øieblik virker stødende ja saa
rende paa den ved AVagners verker udviklede kunstbevidsthed.
Men, som sagt, de indviede er hidtil kun faa meget færre
end de saakaldte „Wagnerianere", der ofte blot følger en ydre
mode. Ellers vilde det være übegribeligt, at en raa, uselvstæn
dig, paa ydre virkninger beregnet, opera som „Cavalleria rusticana"
kunde sætte hele Europa paa ende; Selv musikerne viser liden for-
16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
