Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Heinrich Hart: M. von Egidy
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*
*
*
„Vi maa skabe tilstande, som udelukker muligheden af for
gaaelser, tilstande, som aldeles ikke egger eller vækker lysten til
at gjøre uret. Da vil vi snart se, at kirkens hele opfatning af
synden er u-guddommelig, fordi den bringer os til at tvile om den
faderlige kjærlighed. Det er ikke Guds mening (gottgemeint) at
mennesket fra fødselen er beheftet med synd, eller at det endog
skulde være født i synd. Naar menneskeheden til den dag idag
forestiller sig det saaledes, saa er det netop fortidens feilgreb og
forgaaelser, der, fra vi er smaa, omgiver os med forholde og til
stande, som fører os til at synde; eller det er forældrenes og for
fædrenes feil, som har efterladt anlæg i os, der under den uheldige
indflydelse af en urigtig opdragelse atter igjen udvikler sig til feil;
disse feil former sig da af mangel paa religion let til synd man
maa skille mellem: anlæg, feil, synd. Skaber vi kun først et paradis,
saa vil menneskene ogsaa vandre i uskyldighed der."
Man har spottet meget over denne seiersikre tillid. Men Egidys
optimisme er hans storhed. Den alene kan føre manden til maalet;
thi den alene giver ham den udholdenhed, som ikke lammes af nogen
vanskelighed. Pessimismen fører til ørkesløs skepsis, optimismen er
seierens fader.
Mod to sider sigter Egidys bestræbelser.
Ved at udskille dogmet vil han ophæv« konfessionerne og frem
bringe en „enig kristendom"; ved at gaa tilbage til Kristi fordrin
ger, til deres rent menneskelige ethiske indhold, vil han vinde
grundlaget for en alt omfattende, af intet fremmed element for
styrret, kristelig stat.
Naturligvis knytter det ene sig ind i det andet; thi det ene er
umuligt uden det andet; konfessionernes forening er ikke blot for
udsætningen, men ogsaa det første skridt til det kristelige folke
samfund. For at kunne gjøre dette, „maa vi tilkjende den kristne
tanke en opfatning, som kan være alles opfatning .... Kun en
kristelig tanke, der er lutret saaledes, at den fremstiller os men
nesket i fuldendt renhed o: i dets guddommelighed, kan blive
alles fælleseiendom ; kun et samfund, som ingen udelukker, som
er sig denne lutrede menneskelighed bevidst eller ialfald
stræber mod denne bevidsthed, kun den har lov til at kalde sig
kristenhed."
Idet Egidy paa denne maade opfatter kristendommen som
ren menneskelighed (reines Menschenihum), faar han i sin kriste
lige stat plads for alle, ogsaa for jøderne. Ikke ved nogensomhelst
bekjendelse, men ved sindelag og gjerning skal enhver vise sig som
borger i denne stat.
I sine tanker om den videre udforming af denne stat mødes
Egidy paa mange steder med den moderne socialisme. Kun, at denne
vil gjøre paradiset mulig alene ved den materielle forvandling af
’de økonomiske forhold, men Egidy ved den ideelle forandring af
den enkelte, som af sig selv maa føre til en samfundsordning, der
47
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:34:14 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1893/0057.html
