Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Heinrich Hart: M. von Egidy
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heinrich Hart.
staar i overensstemmelse med retfærdighed. „Ikke længere reli
gion ved siden af vort liv vort liv skal selv være religion."
Objektivt seet kan selv den „moderneste" have sin glæde af
det fremtidsbillede, som Egidy udkaster. „Ligeberettigelse uden
enhver indskrænkning." „Enhver ungdommelig kraft maa det under
enhver omstændighed gjøres mulig, at opnaa det, hvortil hans aande
lige og legemlige anlæg gjør ham istand." „Der maa sørges for,
at ingen længere gaar tilgrunde i mangel paa arbeide." „At vaage
over fordelingen af de almennyttige arbeider og at bringe opdra
gelsen til den størst mulige fuldkommenhed, er statens opgave."
Med ligesaa bestemte ord udtaler Egidy sig mod krig, autori
tetstro og lignende opfindelser fra menneskehedens barnealder.
Desto underligere berører det os, naar dette billede, som kan
kaldes objektivt, fordi det sammenfatter mere almene livs- og aands
erfaringer, blir forstyrret ved rent subjektive overmalinger, veå
følelser, som har sin rod i Egidys tilfældige, individuelle afstamning
og opdragelse. Denne subjektivitet finder sit udtryk i den hyppig
gjentagne betoning af det monarkiske princip fyrsterne skal
være de kaldede førere i kampen for en renere menneskehed
eller i den anskuelse, at selv i fremtiden dygtighedens og aandens.
adel for en stor del vil vedblive at være knyttet til fød s els adel en.
Ganske vist staar disse følelser aldeles ikke i nogen væsentlig sam
menhæng med Egidys egentlige stræben og villen, de staar der
ganske uorganiske, udenfor sammenhængen, og han lægger sikker
lig heller ikke nogen særlig vegt paa dem.
Men da skulde de heller ikke betones paanyt i enhver kund
gjøreise.
Det maa virke forvirrende; denne indblanding af det politiske
i det religiøst menneskelige har sat unødvendige grænser for udbre
delsen af „Ernste Gedanken".
Men den, som dømmer Egidy efter hele lians gjerning, og ikke
af et enkelt skrift, vil ikke lade sig støde heraf; og det er heller
ikke nødvendig at gaa i rette med ham i detaljer. Hans betyd
ning ligger ikke i de forestillinger, han nærer om fremtiden, men
deri, at han vil, at han lidenskabelig, alvorlig hellig vil denne’
fremtid.
Som vækker og ikke som theoretiker er han, hvad han er
for os.
Han siger selv etsteds: „Hvad havde alle Catos taler været
for romerne uden hans ceterum censeo; hvad nytter de aandfuldeste
betragtninger uden et altid gjentaget, urokkeligt: „Nu maa der
altsaa ske noget". "
I dette nu og dette maa ligger Egidys elektriserende kraft-
48
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
