Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Troye: Rudyard Kipling. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Og jeg vil bli" sagde Dick djervt. Saa tog han sig: „Jeg ved ikke,
hvad jeg skal bli. Jeg synes ikke at due til at ta eksaminer, men jeg kan lave
forfærdelige karikaturer af lærerne." „Bli kunstner da," sagde Maisie.
Og det blir han. Han har det rette kunstnerblod i sig og
tumler sig vidt i verden. Er med som tegner i felttoget i Sudan
for at undsætte Gordon, og i et af disse stormangreb, i hvilke
Mahdisterne kastede sig i selvødende fanatisme paa den engelske
karré’s bajonetter, blev han saaret af en arabisk klinge over panden.
Saa finder vi ham igjen i London i haard kamp med nøden,
indtil ogsaa hans time slaar; hans felttogsillustrationer og slag
billeder har gjort lykke, og han er nu den feirede kunstner, der
har sit paa det tørre. Maisie har han tabt af syne siden barne
dagene, men under sit omflakkende bohemeagtige liv med dets tvil
somme erfaringer har han trofast bevaret mindet om sin barne
kjæreste; det ligger bag al livets smuds og kav som en ren liden
idyl, et vinkende inspirerende haab. Saa træffer han hende igjen
en morgen i Londonnertaagen. Hun maler ogsaa. Hun er biet
bidt af den moderne kunstnerorm og stræver taalmodig, men
kaldet er der ikke, og man blir nu engang ikke kunstner bare ved
at ville. Der er, som Dick siger om hendes arbeide og om
hvormange „kunstnere" kan ikke det samme siges ingen særlig
grund, hvorfor det skulde gjøres. Men hun vil ikke se det; hun
vil for enhver pris slaa igjennem; det er biet en fiks ide, der har
fortrængt alt andet hos hende ogsaa den gamle barnekjærlighed,
mens hans er der lige sterk i samme øieblik, han ser hende. Han
fortæller hende om sine oplevelser:
Han førte hende aandeløs tvers over hele verden og talte, som han
aldrig før havde talt i sit liv. Og midt i hans hovereride jubel kom der over
ham et stort ønske om at ta ind til sig denne pige, der nikkede med hodet og
sagde; Jeg forstaar. Gaa videre! Ta hende op og bære hende bort med sig,
fordi hun var Maisie, og fordi hun forstod og var en kvinde at attråa over alle
kvinder: „Maisie kjære, de aar, der er gaat, har aldrig været til, og jeg er
kommen tilbage igjen. Det er akkurat, som det var. Kan du ikke se det? Du
er alene og jeg er alene. Hvad skal du plage dig for? Kom til mig istedet,
du kjære!"
Maisie rodede med parasollen i sandet. De sad paa en bænk. „Jeg for
staar," sagde Iran langsomt, „men jeg har arbeide at gjøre, og jeg vil gjøre
det." „Gjøl" det sammen med mig da, kjære! Jeg skal ikke forstyrre dig."
„Nei, jeg kunde ikke det. Det er mit arbeide, mit, mit, mit! Jeg har været
alene hele mit liv, og jeg agter ikke at tilhøre nogen anden end mig selv. Jeg
husker lige saa godt som du, men det tæller ikke. Vi var børn dengang."
Saa værger hun sin lille snevre, selvoptagne frihed mod hans
sterke, paagaaende kjærlighed. Hun holder fremdeles af ham paa
82
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
