Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Troye: Rudyard Kipling. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6*
sin vis, men det er sterkt opblandet med egenkjærlighed. Hun vil
ikke, at „han skal gaa ud af hendes liv", netop som han er kommen
tilbage. Hun vil gjerne have ham omkring sig som en god kam
merat, hvis hjælp og raad kan staa hende til tjeneste: thi hun er
kjender hans overlegenhed som kunstner. Og han gaar foreløbig
ind paa dette forhold, fordi han er sikker paa, at en kjærlighed
som hans maa seire tilsidst. Og saa glemmer han sig selv og sit
arbeide for at øde sin sterke manddoms hede lidenskab paa denne
lille kjølige egoist, der under sin ensomme ærgjerrighedsdrøm har
forlist evnen til at glemme sig selv i en hel og sterk følelse. Hans
stolthed som mand og kunstner oprører sig mod det uværdige i
dette slaveri, denne puddelagtige stumme venten efter, at det lille
frosne hjerte skal tø op og komme hans egen stormende længsel
svarende imøde. Maisie har en veninde, ogsaa kunstdyrkende, som
Dick ikke kan udstaa, bare fordi hun er iveien; mer skal der ikke
til for en utaalmodig elsker. •
„Hvor den mand hader mig!" udbryder hun en dag, „og hvor han elsker
dig, Maisie!" „Tøv! Jeg ved, han er glad i mig, men han har sit arbeide at
gjøre, og jeg har mit." „Maisie, kan du ikke se?" „Se! Se, hvad?" „Ingen
ting. Jeg ved bare, at hvis jeg kunde faa en mand til at se paa mig, som
denne mand ser paa dig, saa vilde jeg aa, jeg ved ikke, hvad jeg vilde
gjøre !"
Saa faar Dick en idé. Han föreslåar at offre en hel arbeids
dag til en udflugt og tar hende mod hendes vidende ud til det
sted nede ved kanalen, hvor de havde tilbragt barndommen sammen.
Der er en ypperlig scene derude ved havet, hvor de hører de væl
dige oceandampere stønne forbi paa sin vei til fjerne lande. I
pragtfulde vekslende syner opruller han for hendes tilfangetagne
sans, hvad hans kunstnerøie har set der ude i den skjønne, vide’
verden.
„Maisie, kom did med mig, og jeg vil vise dig lidt af verdens storbed.
Du har ikke noget lier at gjøre. Du tilhører ikke dette sted. Du er halvt en
taterske dit ansigt siger det, og jeg, hare lugten af aabne vande gjør
mig hvileløs. Kom over havet og vær lykkelig!" Hun er næsten
beseiret. „Dick," sagde hun stilfærdigt, „sæt jeg kom til dig nu vær nu
bare rolig et minut just som jeg er og med de følelser for dig, som jeg har."
..Ikke som en bror vel?" „Jeg har aldrig havt nogen bror. Sæt jeg sagde: Tag
mig til disse steder, og med tiden kunde jeg kanske virkelig bli glad i dig, hvad
vilde du gjøre?" „Sende dig tilbage, did du kom fra, i en droske. Nei, jeg
vilde ikke. Jeg vilde la dig spadsere. Men du kunde ikke gjøre det. Og jeg
vilde ikke løbe resikoen. Du er værd at vente paa, indtil du kan komme riden
forbehold." -’
Og saa venter Dick videre, og det falder ham ikke ind at be
83
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
