Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Socialdemokratiets lærdomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa er der dog en væsentlig forskjel mellem de gamle idealister og
vore dages tyske socialdemokrater. Det, hvorpaa de gamle kom
munister grundede sit samfundskrav, var abstrakte idéer, religiøse
forestillinger, moralske idealer ; lighed mellem menneskene var en
tilstand, som retfærdigheden forlangte, religionen foreskrev
broderliglied, kjærligheden mellem menneskene skulde vokse ud af
medfølelse for hverandres nød, det nye samfund skulde skabes ved
paakaldelse af menneskenes ædle følelser eller som en følge af deres
sunde fornuft.
Den slags ræsonnement finder man ikke længere hos vor tids
socialister, de tror ikke paa dé herskende klassers ædle følelser,
og taler ikke hverken om retfærdighed eller menneskenes medfødte
lighed. De mener at være vokset ud af denne tankegang, som de
betragter som barnets; hvad de prætenderer, er at grunde sit ideal
paa videnskaben; de vender sine øine mod den økonomiske udvik
ling, mod de faktiske forholde, og her mener de at se kommu
nismen som en fremtidens nødvendighed, som et fornuftmæssigt,
som det eneste fornuftmæssige resultat af udviklingen. Arbeider
partiet har, som de udtrykker sig, udviklet sig fra utopi til videnskab.
Den mand, som har formuleret deres meninger, er Karl Marx;
det kommunistiske manifest, der udkom allerede i 1847 lige før
februarrevolutionen, indeholder i alt væsentligt det nuværende social
demokratis grundtanker, og om der endnu kanske findes endel
socialister, som ikke i alt hylder Marx, saa er dog den store
hovedmasse hans elever, —og det tyske ~orthodoxe;’ arbeiderparti
kan betragtes som marxistiske sekterer; denne Marx’s alt over
veiende indflydelse paa saavel partiets lærdomme som paa dets
organisation fik et prægnant udtryk paa mødet i Erfurt 1891, hvor
det program, der med en knusende majoritet vedtoges, er et kort
fattet resumé af hele hans mægtige, videnskabelige arbeide.
Jeg skal forsøge at give et billede af tankegangen.
I gamle dage, i middelalderen og endnu et stykke ud i den
nyere tid, udførtes kun arbeide i det smaa ; hver arbeider eiede
selv sit verktøi, sine arbeidsmidler, og blev selvfølgelig ogsaa helt
og holdent eier af sit arbeidsprodukt; han havde vistnok af og til
leiesvende, men disse arbeidede ikke hos ham for lønnens skyld,
men for at lære, saa de ogsaa med tiden kunde blive selvstændige
arbeidere. Arbeidet udførtes af den enkelte til hans eget brug og
blev derfor nødvendigvis kun drevet i det smaa. At koncentrere
og udvide disse splittede og smaa produktionsmidler, at forvandle
91
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
