- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Fjerde aargang. 1893 /
92

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Socialdemokratiets lærdomme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

dem til nutidens mægtige produktionskræfter, det var netop den
kapitalistiske produktionsmaade og bourgeoisiets historiske opgave.
Men dette kunde bourgeoisiet ikke udrette uden derved, at de iste
detfor den enkeltes produktionsmidler skabte sociale produktions
midler eller med andre ord produktionsmidler, der kun kunde be
nyttes af en større eller mindre flerhed af mennesker. Istedetfor
rokkehjulet, haandvæven og smedens hammer traadte spindemaski
nen, den mekaniske vævstol, damphammeren ; istedetfor den enkeltes
verksted fabriken, hvor hundreder og tusener arbeider sammen. Og
ligesom produktionsmidlerne, saaledes forvandlede ogsaa selve pro
duktionen sig fra en række enkeltmands-handlinger til en række
„samfunds"-handlinger og produkterne fra enkeltes produkter til
samfundsprodukter. Man kan ikke længer sige, at garnet, metal
varen eller, hvad det nu er, er en enkelts arbeide ; ingen kan sige om
det: det er mit produkt, det har jeg gjort. Men alle produkter
er alles arbeide. Produktionen er saaledes bleven fællesproduktion
kommunistisk.
Men medens produktet saaledes er et resultat af alles med
virkning, saa er, som alle og enhver bekjendt, derfor ikke dette
produkt alle de medvirkendes eiend om. Produkterne frembringes
af alle arbeiderne, men de eies af nogle faa, som ikke deltog i
arbeidet. Hvor kan det komme sig? Jo, disse faa eier jorden, som
fabrikken staar paa, maskinerne, som der arbeides med, husene,
som der arbeides i, produktionsmidlerne, kortsagt den nødven
dige kapital. Uden denne kapital er intet arbeide, intet storindu
strielt arbeide muligt, og eieren af produktionsmidlerne er derfor
produktionens og dermed arbeidernes herre. Hvorledes er han
bleven det? Hvorledes har kapitalen dannet sig? Ifølge Marx var’
den i gamle dage væsentlig arvet, efteråt den fra først af havde
dannet sig ved rov og erobring. Nu for tiden og det er en af
hans fundamentaltheorier fremkommer kapitalprofitten, der mulig
gjør rigdommens ophobning, kun ved den kjendsgjerning, at arbei
deren ikke modtager hele produktet af sit arbeide, men
at kapitalisten tager løvens part.
Ved den økonomiske udvikling fjernes arbeideren mere og mere
fra produktionsmidlerne og reduceres til at falbyde sin arbeidskraft
paa torvet som en anden vare. Kapitalisten kjøber den, men han
betaler den ikke helt ud; arbeideren producerer mere, end han
koster fabrikanten. Kapitalisten deler produktet i to dele, den
ene del gir han arbeideren som løn, den anden del beholder han
92

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:34:14 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1893/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free