Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arthur d’Autreville: Panama - Indtryk og udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For at forståa det maa man imidlertid begribe, hvad Panama
foretagendet egentlig var, og hvem dér var dets sande ophavsmænd.
Panamaprojektet er maaske undfanget af Ferdinand de Lesseps
en Lesseps, der var bleven gammel og hvis fantasi, der søgte om
det uhørte, havde overlevet hans geni - men det blev født af
børsen. Spekulationen og kapitalen var det, som havde fæstet sine
øine paa tangen ved Panama. Spekulationen trængte til et uhyre
objekt og et overmægtigt hjul, som kunde piske guldstrømmen til
stigen og til fald. Og hvor kunde der vel findes et lykkeligere ope
rationsterræn for de guldgravere i samfundslommerne, der heder
børsspekulanterne, end netop „Panama" ? Det forenede sandelig
paa et eneste bræt alle betingelser, som tillod børsen at berige sig
og kunde føre samfundet til at forarme sig.
Det var knyttet til grev de Lesseps’ navn, over hvis hoved
ordet „Suez" lyste med en glorie af blankt og vundet guld. „Pa
nama" steg frem af selve erindringerne minder, som tilhørte
hele Frankrig og hele verden om ære og rigdomme og havde
til fører eller til skilt den mand, hvem den 3die republik ustanse
lig i 20 aar har lovprist som legemliggjørelsen af det franske geni.
Ferdinand de Lesseps var det store tegn paa det civilisatoriske
Frankrig.
Desuden var foretagendet saa fjernt, og alle disse bjerge, som
skulde sprænges, alle de ørkener, der skulde gjennemskjæres, de
laa saa langt borte, en verden, der næsten tilhørte eventyret. Hvor
let her at vække mængdens fantasi og alle massens drømme. Hvor
let ogsaa at føre mængden bag lyset. Hvor nemt at skjule virke
ligheden ved et kjæmpeværk, der er saa langt borte hinsides alle
have og hinsides beregningerne og sandsynligheden.
Endelig hvor store ord kunde man her ikke benytte? Der
var jo, snart sagt, ingen frase, som ikke her klang troværdig eller
idetmindste tilladelig. Kunde man ikke med grund tale om revolu
tioner i samfærdslen? om civilisationens ustanselige fremgang? om
Prankriges evige førerstilling i menneskehedens storverk? Man
kunde alt thi Suez var der og leverede til alle fraser sit skin
af bevis. Suez var den sangbund, over hvilke alle strenge kunde
spændes.
Der var altsaa ingen store ord, som man ikke kunde bruge,
og paa hvilke verden ikke troede til en begyndelse.
Panamakanalen blev i verdens øine det store civilisationsverk,
Det blev hurtig kun altfor klart.
106
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
