Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Garborg: Lidt spiritisme - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sigelig mirakuløse manifestationer; vi gjenfinder ønskerne punkt
for punkt i diktaterne, mer eller mindre fantastisk forklædte.
Desuden forsøges der med veirspaadomme. Da Z. paa hjem
reisens dag tror at se en af disse spaadomme vidunderlig opfyldt,
blir han svært glad. Han tror nu ogsaa, at han om faa timer skal
have i sine hænder det afgjørende brev; og hans fantasi slaar sig
løs og begynder at jubilere. Naar Worm er troværdig, er det jo
klart, at Z. maa kunne faa vide alle mulige ting mellem himmel og
jord; fra denne vaagne forestilling faar drømfantasien sin impuls
og laver straks de vildeste historier. Selv lettere stemningsskiftnin
ger kommer igjen, saavelsom de efter glædesrusen vaagnende smaa
betænkeligheder.
Der er ikke noget brev hjemme. Hvad gjør aanden saa?
Den gjør ikke nar af Z., som en skøieraand skulde ventes at
ville gjøre, naar den havde gjennemført en saa grundig mystifikation ;
den prøver med vold og magt at holde mystifikationen oppe. Den
paastaar og forsikrer; den finder paa udveie af den aller umulig-
ste art . . . Hvad er dette andet end herr Z.’s vaagenbevidsthed,
der steiler over skuffelsen og ikke kan eller vil finde sig i den
før han blir absolut nødt til.
Hvad der nu følger er af virkelig dramatisk spænding. Z.
vakler mellem modløshed og opblussende haab, og denne kamp
overføres punkt for punkt i hans drømliv. Snart digtes der en
udvei, ad hvilken „aanden" endnu skulde kunne reddes; snart maa
„AVorm" stande ynkeligen til rette og selv tilstaa sin løgnagtighed.
Merkes maa, at naar Z. gaar sin aand paa livet, faar han altid
det svar, som han forlanger eller venter.
Mer og mer synker hans tro og hans mod. Evnen til at hen
give sig, at være passiv, svækkes ; der kommer endnu en del lamme
forsøg; saa slutter meddelelserne aldeles. Hans haand kan endnu
bringes i brugbar stand; men drømfantasien har forbrugt sit stof;
autosuggestionen er sprængt; haanden udforer bare „meningsløse
streger og figurer."
Hvor sterk suggestionen har været, kan skjønnes af, at herr Z.
fastholdt troen paa at have været ude for en aand selv længe efter
at alt var over. Hvorfor skulde hans egen indre bevidsthed have
skuffet og narret ham? det kunde han ikke forståa. Og dog
ved han saa godt som jeg, at vi narrer os selv bestandig. Og
hvorfor skulde der dikteres ting, som han slet ikke havde ventet,
ja ting, der stred mod hans ønsker og anskuelser?
Vi behøver bare at tænke paa vore almindelige drømme, saa
151
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
