Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Garborg: Lidt spiritisme - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skjønner vi, hvad den (blandt spiritister ellers svært
indvending er værd. Der er jo ikke ende paa de overraskelser,
vi bereder os selv i drømme. I den magnetiske søvn eller halv
søvn, hvor fantasien endnu ledes af en bevidsthed, vil overraskel
serne antage en noget forandret karakter der vil være en vis
mening i dem —; men at de hvert øieblik melder sig, er bare
naturligt.
Det fremgaar saaledes af herr Z.’s historie, at skjønt han ty
deligvis ikke har været sig det bevidst var han bleven sig det
bevidst, havde jo for ham det hele tabt sin interesse —, saa har
det dog været hans bevidste jeg, der ad omveie har dirigeret hans
drømliv. Den bevidste vilje, de bevidste ønsker giver overalt im
pulserne. Der skulde efter dette ikke behøves nogen „übevidst be
vidsthed" ; hvad der trænges er en formende, omformende, digtende
fantasi, ansporet og holdt inden visse skranker af en ikke helt übe
vidst intelligens; og begge dele har vi.
Vanskeligheden ved denne theori synes at opstaa i det øieblik,
da mediet virkelig sovner. Hvor bliver der da af det dirige
rende jeg?
Der maatte tænkes at være en liden vaagen flæk i hjernen
da ogsaa.
Umuligt er det ikke. Der er jo dem, som kan lægge sig til
og sove trygt og godt, efteråt de har sagt til sig selv, at de vil
vaagne ti minutter før 6 i morgen tidlig. Og de vaagner ti mi
nutter før 6. Dette kan ikke forklares anderledes, end at der
trods al god søvn alligevel er et lidet vaagent punkt i bevidstheden,
der fastholder forestillingen om tid samt har en vis evne til at
modtage indtiyk fra omverdenen indenfor grænserne af denne fore
stilling.
Den hypnotiske søvn kan være saa dyb den vil: hypnotikeren
staar dog altid i „rapport" med hypnotisøren. Hvad er denne
rapport andet end en meget indskrænket vaagenhed, der sætter
den sovende hjerne istand til at modtage indtryk indenfor en vis
meget snever begrænsning? - Hvis mediet er autohypnotisør, maa
han under søvnen kunne vedblive at staa i rapport med sig selv.
Men rapport med sig selv det er jo bevidsthed. En ganske
liden flek vaagen bevidsthed vil sætte hans jeg istand til under
søvnen at øve en indflydelse paa hans drømmeliv analog med den,
hypnotisøren øver over hypnotikeren, og dermed havde vi, hvad
vi behøvede.
Med theorien i denne fatning maa vi kunne komme langt paa vei.
152
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
