Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Schjelderup: Dramaets gjenfødelse ved Rich. Wagner - Wagners udviklings-periode. IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
din mand sit navn og sin stand? Kanske han snart vil forlade
dig paa samme troldomsagtige vis, paa hvilken han kom."
Trods alt er tvilen allerede i Elsas uskyldige hjerte. Frygten
for atter at miste den elskede bringer hende til at glemme sit
løfte; hun spørger Lohengrin om hans navn, da de alene befinder
sig i brudekammeret. I det samme styrter Telramund ind med!
væbnede mænd, men Lohengrin beseirer dem med lethed, og denne
gang finder den vilde ridder døden.
Lohengrin lover den fortvilede Elsa at sige hende sit navn
foran kongen og hele det forsamlede folk. Han fortæller,
der langt borte findes et land, hvortil kun rene mennesker kan
finde veien. Der tilbeder en from ridderskare „den hellige Gral"
(en kalk med frelserens blod, som engle engang bragte didhen)..
Undertiden sender Gralen sine reddere ud i verden, hvor de over
alt optræder som forsvarere for krænket uskyld. Dog maa ingen
vide, hvem de er, eller hvorfra de kommer, ellers maa de vende
tilbage til Gral-riget. „Der hersker Parsifal og jeg er Lohengrin,.
hans søn!"
Svanen viser sig atter, Lohengrin maa bort. Da triumferer-
Ortrud, men kun et øieblik. Lohengrin falder paa knæ- i inderlig
bøn. Gralens due svæver over ham, Svanen forvandles til den
tabte Gottfried. Ved synet af denne styrter Ortrud død til jorden.
Lohengrin drager bort, medens folket hilser den gjenfundne hertug,,
og Elsa synker afmægtig om i sine fruers arme 1).
I „Lohengrin" naaede Wagners udviklingsperiode sin afslut
ning og tillige sit høidepunkt. Her staar vi paa grænsen af dra
maet, hvis absolut frie, gjensidige hengivelse af alle kunster, forat
opnaa et stort hele, dog endnu ikke er gjennemført. Digtningen
er friere end i „Tanhäuser", de musikalske former ofte ganske
fødte af ideernes indhold, uden alt hensyn til modens former, dog
ikke altid skuespilkunsten er allerede her tilstede i fuld natur
lighed. Malerkunsten og scenetekniken virkede allerede i „Hollæn
deren" med, uden hensyn til blot ydre virkning, gik ganske op i’
den store dramatiske idé.
Allerede i nævnte verk optraadte spor til Wagners senere
kompositionsvis, idet han der anvendte de saakaldte „ledemotiver",
karakteristiske musikalske motiver, som knytter handlingen fastere-
a) Af mangel paa tid og plads kan jeg ikke gaa nærmere ind paa de’
ideer, der ligger til grund for de forskjellige Wagnerske verker, disses foi’hold
til middelalderens saga etc. Ogsaa i kunstnerisk henseende maa jeg indskrænke;
mig til almindelige betragtninger, kan ikke gaa ind paa detaljer.
161
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
