Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Schjelderup: Dramaets gjenfødelse ved Rich. Wagner - Wagners udviklings-periode. IV - Den wagnerske kunsts blomstringsperiode. V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den wagnerske kunsts blomstringsperiode.
y.
sammen derved, at de oftere, naar situationen fordrer det, vender
tilbage i mer eller mindre forandret skikkelse. Allerede Weber,
Berlioz m. fl. havde benyttet denne arbeidsvis, men hos Wagner
udviklede ledemotiverne sig stadig mer og mer, indtil de omspandt
det hele drama og forvandlede dette til et fast sammenknyttet hel
verk, med ligesaa stor enhed som en Beethovensk symfoni. I „Lo
hengrin" spiller disse motiver allerede en stor rolle, hvor de mæg
tig bidrager til at tilintetgjøre de sidste spor af forudbestemte vil
kaarlige tvangsformer.
Under arbeidet paa „Tanhäuser" og ~Lohengrin" naaede Wag
ners kunstneriske bevisthed frem til fuld klarhed. Hvorlidet hans
ideale stræben passede med de bestaaende paa plat spidsborger
lighed begrundede theaterforhold, følte han ogsaa. Hans hofkapel
mesterpost blev ham modbydelig og han kunde ikke skjule sin
sympathi for den revolutionære bevægelse, som i 1849 drev kongen
af Sachsen bort fra sin hovedstad. Men preussiske tropper „gjen
oprettede ordenen" og W’agner maatte gaa i landflygtighed. Hel
digvis fik han anledning til paa gjennemreisen i Weimar at gjøre
Liszt’s personlige bekjendtskab, hvori han senere i lange lidelsens
aar fandt al sin trøst.
Først betoges Wagner af en jublende glæde over endelig en
gang at være ganske fri, uden at være nødt til af praktiske hensyn
at slutte kompromisser med de bestaaende filisterforhold. Frugten
af denne glæde var en række theoretiske skrifter x), hvori Wagner
med beundringsmæssig klarhed og logik udvikler sine reformato
riske ideer.
Wagners egen udvikling havde lidt efter lidt vist ham, hvor
unaturlig operaen med sine konventionelle efter effektregler fast
spigrede former, sit absolute musiktyranni, sine intetsigende tekster
var. Jo mer han selv havde slappet paa de faste former, jo mer
han havde ladet sig lede af den dramatiske-digteriske idé, desto
høiere havde hans geni formaaet at svinge sig. Ved at sammen
ligne operagenren med Shakespeares mesterverker og fremfor alt
med det antike hel-drama, forstod han pludselig klart, hvor kunstigt
x) „Bie Kunst und clfe Revolution", „das Kunstwerk der Zukunft", „Oper
und Drama".
162
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
