- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Fjerde aargang. 1893 /
168

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Schjelderup: Dramaets gjenfødelse ved Rich. Wagner - Den wagnerske kunsts blomstringsperiode. V

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tristan er derfor lige stort. Hun føler sig træt af livet og har
ogsaa, med den tanke for øiet, samtidig at hevne sig selv og sit
land, ved at dræbe Tristan, og selv søge døden, bragt med sig en
„dødsdrik", en ufeilbarlig gift. Hun befaler Brangäne at tilberede
denne, da Kurwenal har meldt sin herres besøg. Brangäne kan
ikke bringe over sit hjerte at udføre befalingen og rækker Isolde
istedetfor „dødsdrikken" en „kjærlighedsdrik". Tristan kommer,
alvorlig og ligesom trykket af en knugende sorg. Man forstaar, at
han har bragt sin onkel et tungt offer, ved for denne at anholde
om Isolde, som han selv i hemmelighed elsker uden haab.
Efter skik og brug vil Isolde drikke med Tristan. Han aner,
hvad hun har fore og gaar rolig døden imøcle. Meu istedetfor
dødsdrikken drikker de elskovsdrikken. Begge har de sikkert
ventet sig døden, deres fornuft forvirres i dette sidste høitidelige
øieblik og de røber hinanden sin gjensidige, glødende kjærlighed.
Elskovsdrikken faar her egentlig en blot symbolsk betydning.
Da lyder mandskabets raab, endelig har man naaet land.
Brangäne adskiller de elskende, der i lidenskabelig omfavnelse lige
som føler sig borte fra livet, dronningkappen lægges om Isoldes
skuldre, og mandskabet hilser begeistret hjemlandet.
I 2den akt ser vi Isolde med febrilsk utaalmodighed vente paa
sin elskedes ’ ankomst i slotshaven. Nat og senere maaneskin.
Brangäne aner uraad, mener at Melot, Tristans falske ven, kun har
faaet kong Marke til at foranstalte jagtudflugter om natten (i det
fjerne hører vi hornfanfarer), forat denne skal kunne overraske de
to elskende. Isolde taber taalmodigheden og giver Tristan tegnet
til, at han kan komme. Nu følger den storartede elskovsscene,
først en vild lidenskabelig opbrusen, ligesom en stormen bort fra
verdens ydre skin ind i den velgj ørende evige nat, derefter en
åildstændig hensynken i elskov, indtil kong Marke og hans hoffolk
overrasker sin utro hustru med Tristan, som han hidtil ansaa som
sin trofasteste ven. Gribende ophøiet ytrer den ædle konge sin
dybe smerte over dette forræderi. Dog Melot viser sit had desto
eftertrykkeligere. Med sværdet anfalder han Tristan, der endnu,
som i en drøm, kun slet forsvarer sig og falder.
I 3die akt pleies den farlig saarede Tristan af sin tro Kur
wenal i sin gamle fædreneborg i Bretagne, hvortil denne har bragt
ham. Feberen raser i Tristans blod, vilde fantasier drager forbi
hans indre øie. Isolde staar levende for ham, anelsen om hendes
nærforestaaende komme.
I fysiologisk-psykologisk henseende er denne scene det mer-
168

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:34:14 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1893/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free