Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun: Glahns død - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•« J cl»
„Hvorfor ikke?" spurgte Glahn.
Hanen paa min Rifle, men lod den igen gaa ned. Jeg traadte ud
paa Pladsen og tog Maggie i Armen ; vi gik tause ud efter Byen ;
Glahn forsvandt straks ind i Hytten.
„Hvorfor taler du atter med ham?" spurgte jeg Maggie.
Jeg var fortvivlet til Døden, mit Hjerte klapped saa haardt,
at jeg knapt kunde trække Aancle. Aldrig havde jeg set Maggie
smukkere end da, jeg havde aldrig set en helt hvid Pige saa smuk,
og derfor glemte jeg, at hun var Tamuler og glemte alt for hendes
Skyld.
„Jeg synes bedre om ham," svared hun.
„Synes du bedre om ham end om mig?"
He, hun syntes bedre om ham, skønt jeg nok kunde maale mig
med ham! Havde jeg ikke altid været venlig mod hende og givet
hende Skillinger og Foræringer? Og hvad havde han gjort?
„Han gør Løjer med dig, han siger, at du tygger," sagde jeg.
Det forstod hun ikke, og jeg forklared hende det bedre, at hun
altid havde den Vane at stikke alting i Munden og tygge paa det,
og at Glahn gi orde sig lystig over hende derfor. Dette gjorde mere
Indtryk paa hende, end alt andet jeg sagde.
„Hør her, Maggie," sagde jeg videre, ~du skal være min for
altid; vil du ikke det? Jeg har tænkt over det, du skal følge med
mig, nåar jég rejser herfra, jeg vil gifte mig med dig, hører du, og
vi skal rejse til mit eget Land og bo. Det vil du vel?"
Og dette gjorde ogsaa Indtryk paa hende, Maggie blev livlig
og talte meget med mig paa Spadserturen. Hun nævnte blot en
Gang Glahn, hun spurgte :
„Nej," svared jeg, „det skal han ikke. Er du bedrøvet derfor?"
Mere sagde hun ikke om ham, og jeg følte mig heroliget.
Maggie gik ogsaa med mig hjem, da jeg bad hende derom.
Da hun et Par Timer senere forlod mig, klattred jeg opad
Stigen til Glalms Rum og banked paa den tynde Rørdør. Han
var hjemme. Jeg sagde:
„Jeg kommer foråt sige Dem, at vi kanske ikke bør tage paa
Jagt imorgen."
„Nej, nej," svared hun hurtigt, „jeg er glad derfor."
„Og skal Glahn være med os, nåar vi rejser?"
„Svar mig." sagde jeg, „hvorfor taler du med Lam?"
Him svared ikke.
185
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
