Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rasmus Steinsvik: „Fred“ og teologerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
være lidet mandigt at staa ledig paa elvebaren og skotte til vraget
som farer med strømmen.
Enok Haave er Gabriel Grams modsætning ; en alvorlig
og dyb natur. Og hans omvendelse blir derefter. Det er noget
af det fineste, dybeste og mest gribende jeg har læst, skildringen
af denne vidunderlige gjenfødelsesproces.
Først kjender han sig saa syndebetynget, at han ikke ved,
hvorhen han skal fly fra Guds vrede. „Han skyldig er i Jesu mord,
hans blod er paa hans hoved." Men ingensteds at fly. „Rundt
um var gud, og kor ein kom var gud; stengt, stengt til alle kanter
av gud . . . Ingen utveg, ingen einaste trygg flekk." Og lynet
og tordenen, som den fæle nat ruller over land, forvandles i hans
opskræmte fantasi til et Ragnarok, et helvedes ildhav der fortærer
himmel og jord. Men saa faar han tag i en haand, haanden med
naglegabet. Og han er frelst.
Derpaa kommer efter den lange tunge sjælekamp „freden i
gud." Ingen indbildt fred, men en virkelig, saadan som den
feler den, der har va andet sig i nætter og aar i syndenødens for
tvilelse, og saa endelig faar vished for, at naaden har gjort fyldest
ogsaa for ham. „Synd, angest, tvil og naud braana og brann upp
i denne straum av eld . . . Hjarte i han mjukna og tinte; han,
skaptest um; føddest um." Seiersglæden formelig beruser ham, til
den lidt efter lidt gaar over i denne barnslige tryghed og tillids
fuldhed og salige fred, der er egen for den nyvakte sjæl. Han tror
ikke, haii ved og kjender, at han er frelst og gjenfødt.
„Alt anna kunde ljuga, alt anna kunde vera draum; men i dette
var der korkje draum elder lygn; det var livande liv."
Og med omvendelsen og freden i Gud kommer ogsaa trangen
til at gjøre Guds vilje. ~Han kunde kje trivast utan aa gjera guds
vilje." Der er intet fusk i kortene. Han gjør ikke godt for at
faa salighed, men fordi han er fyldt med trang efter at gjøre det
«ode o: Guds vilje o: det som han tror er Guds vilje.
Men saa kommer de praktiske vanskeligheder. Livet’ er saa
uendelig broget. Det lar sig ikke indordne under et halvt snes
bud, ikke’ engang med Luthers og Pontoppidans udvidelser og for
klaringer til. Stadig dukker nye tilfælde op, nye situationer. Og
man staar uvis. Enok Haave blir et offer for denne uvished. Han
prøver med „aandens hjelp" at finde ud, hvad „han far der uppe
kunde vilja." Men „aanden" er en skrøbelig hjælper. Den vingier
194
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
