Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Troye: Rudyard Kipling. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
\
’dykke i sin elskedes og sit barns selskab - indtil døden pludselig
kommer og tar dem begge fra ham og lægger hans lille verden øde.
Et elskværdigt træk ved Kiplings forfatterpersonlighed er hans
forkjærlighed for at skildre børn og barneliv. Hvor han har set,
med pietet og forstaaelse ind i barnets verden, denne „aabne hem
melighed", vi voksne daglig har rundt om os og i vor sløve selv
optagethed gaar forbi uden at ænse! „Bare kvinder," siger han
etsteds, „forstaar børn helt; men hvis en mand forholder sig ganske
rolig og afholder sig fra at tale ovenfra nedad, vil børn undertiden
være god mod ham og lade ham se, hvad de tænker om verden."
Det er det, Kipling har forstaaet at giøre, og derfor har vi fra
liam en række børneskildringer, der er rene perler. 1)
Men der er et helt andet domæne, som i ganske særegen
forstand er Kiplings eget, et nyt land, saa at sige, som han har
opdaget og udforsket. Det er den engelske soldat og hans liv ude
i Indien. Hvorledes han som civil mand er kommen til at kjende
„Tom Atkins2) saa intimt, ved jeg ikke, men sikkert er det, at
han skildrer ham som om han havde levet al sin tid i barakkerne.
Han har, paa sin smidige, energiske vis, dukket sig helt ned i dette
vilde liv, med den selvudslettende kunstneriske kj ærlighed, hvis løn
er det lykkelige greb, det absolut tro billede. Han har afluret
Tommy Atkins hans inderste følelser og tanker, hans udtryksmaade
og sprogtone, hans drikfældighed og brutalitet, h:ms grovslagne løier
og ukunstlede kurtise, hans ægte manddomsværd og frygtløse tap
perhed. Og under den hvervede leiesoldats 3) maskinmæssigt indekser
certe stramhed viser Kipling os, hvorledes det oprindeligt menneske
lige, individuelle, til dagligdags tæmmet og tilbagetrængt, stundom
kan bryde frem vulkansk, i blindt, ustyrligt raseri. (Som: „In the
matter of a Private," og den psykologisk ypperlige „The Madness
of Private Orthiris.")
Fra denne sfære har Kipling hentet den bedste figur, han har
skabt — Den udødelige Mulvaney, med sin irske dialekt, sine vid
underlige pompøse ord og uventede vendinger, saa uimodstaaelig
komiske, at man maa briste i latter, om man er aldrig saa høiti
delig stemt. Ham og hans to uadskillelige venner Learoyd og
Orthiris træffer vi atter og atter igjen i disse Kiplings militære
J) „Tod’s Amendment", „The Story of Muhamed Din", „Wee Willie Winkie",
„His Majesty tbe King", og skjønt af en helt forskjellig art »The Drams
•of the Fore and Aft." *
3) Som bekjendt ev der ingen værnepligt i England.
-) Navn paa den engelske soldat.
204
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
