Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Bølsche: Naturvidenskabelig undervisning i skolerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
historielæreren træde i hans sted og udsaa dragetænderne. Forøvrigt
kan vi i praksis komme et langt stykke paa vei, før disse langt borte
liggende spørgsmaal for alvor kommer i betragtning. Det er paa gan
ske andre kanter, idealet først maatte realiseres for at kunne optage
kampen med det antikiserende. Hvis „naturen" før som efter blir det
allerhelligste i skolemuseet, støvet og duftende af spiritus bag grønne
forhæng, saa er det utvilsomt ganske betydningsløst, om der ogsaa paa
samme blinde og aandløse maade paa kjøbet læres udenad en gene
alogisk tabel over djrreriget; middelalderens urtebod og alkymistverk
sted blir vi dog ikke kvit, selv om selve gamle Darwins byste kom
ved siden af det tilrøgede landkort i den mørke skolestue.
Trods det antydede forhold, der saavel i den klassiske som i den
natur-videnskabelige leir udelukkende lader os regne med surrogater,.
vil den tænkende iagttager dog ikke være i tvil om, at det naturvi
denskabelige parti staar i begreb med praktisk at vinde slaget. Man
kan glæde sig eller græmme sig over dette resultat, men negte sand
synligheden af det kan man vanskelig. Der fuldbyrder sig en for
vandlingsproces, som ikke lader sig stanse af snak, fordi den henter
sin styrke fra almene tidsstrømninger, som er ganske uafhængige af
skolestriden, og som bærer os alle afsted, hvad enten vi vil eller ei.
Men naar nu dette er saa, er det ikke en hellig pligt at gjøre
alt for at bringe denne naturvidenskabelige undervisning, hvis betyd
ning blir überegnelig, saa nær sit ideal som muligt?
Vi maa udvide „den naturvidenskabelige undervisning" til at om
fatte en virkelig livsundervisning, en virkelighedsundervis
ning.
Den klassiske theori gik tildels ud fra den sætning, at man, for
at gjøre den vordende aand „humanistisk", for at bringe den nær
menneskeidealet, maatte vælge noget saameget som muligt fjernt
liggende som undervisningsobjekt, noget, som i og for sig var gjen
nemsyret af ideelt gehalt, og som senere var istand til at idealisere
det nøgterne liv omkring os; dette „saameget som muligt fjerntlig
gende" fandt man i antikken. Den naturvidenskabelige undervisning
ønsker ganske vist heller ikke at undvære det „ideale gehalt" i sit.
undervisningsstof; kun hævder den det standpunkt, at man netop vil
kunne uddrage dette gehalt af det saameget som muligt nærlig
gende. Det mest nærliggende er den os for øie værende, os selv
og alt sjuiligt omfattende natur. Og det ideale gehalt i beskjæftigel
sen med den ligger i vækkelsen af den uselviske hengivelse til er
kjendelsens nydelse, af glæden ved tilværelsens skjønhed og lovmæs-
af samfølelsen med et stort hele, der rager langt over alt
menneskeligt.
Jeg tænker mig, at en lærer, som vilde begynde i denne aand
allerede med meget smaa elever, aldeles ikke havde nogetsomhelst
„apparat" behov. Hverken behøver han at føre sit lille auditorium
ind i en speciel helligdom fuld af spiritusflasker og forgiftede fugle
huder, ei heller vil han misbruge deres første skrivekunster til at dik
tere dem et system, som skal læres ordret udenad og ikke efterlader
Men dertil gives der kun et middel.
214
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
