Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Bølsche: Naturvidenskabelig undervisning i skolerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
billeder, men bare bogstaver i hjernen. Han vil snarere tage selve
skifertavlen i haanden som objekt og fortælle eleverne om det lille
stykke natur, den omfatter. Han vil kunne bibringe dem et st}rkke
zoologi foran svampen. Han vil have en sand rigdom paa tilknyt
ningspunkter foran uhrets svingende pendel, ,ved en bog, som falder
paa gulvet, ved de brogede striber, hvori solstraalen brydes paa sin
vei gjennem vandfladen. Med nogen fremstillingsevne og viden vil
han kunne hæve den øde skolestue, der ser ud som en fængselscelle,
til et vidunderligt udsnit af naturen, et museum, som i maaneder kan
beskjæftige tilhørernes fatteevne.
Vistnok vil herved til en begyndelse arbeides paa at opnaa noget,
som kun altfor mange ganske overse, fordi de selv ikke har opuaaet
det eller tænkt paa at opnaa det.
Den sunde forundring over det dagligdagse maa vækkes.
Fra den første vaagnen af vor barnlige bevidsthed føres vi af alt
til at vænne os til den omgivende verden. Barnet lærer i praksis,
at et glas, som han slipper, falder til jorden; at ild brænder træ, og
at is faar vand til at stivne; at en lampe gjør det lyst i stuen; at
man maa raabe høiere for at blive hørt af en, som er langt borte; at
planten i blomsterpotten vokser og driver blomster frem; o. s. v.
Den ene blinde vane slutter sig til den anden. Og netop ligeoverfor
de dagligdagse ting forbliver dette saaledes hos en utallig mængde
mennesker hele deres liv igjennem. Den brave borgermand vandrer
et halvt aarhundrede over sin bys brostene uden nogensinde at falde
paa det spørgsmaal, hvad en saadan brosten er for et mineral, hvad
den betyder i naturen, hvorledes den er opstaaet. En undtagelse gjør
de ting, ligeoverfor hvilke ens fag og forretningsinteresse tvinger til
spørgsmaal. Men et saadant interessespørgsmaal har nu tildags for
el etmeste en slem bismag. Det er noget ganske andet end det ideale
erkjendelsesspørgsmaal, og man vil ofte gjøre den erfaring, at folk,
som ifølge sit metier behersker en eller anden krog af naturen mere
indgaaende, er bleven endnu mere afstumpede i sin egentlige erkjen
delsestrang, for ikke at tale om den masse tilfælder, hvor tilsynela
dende kundskab kun er en fuldstændig aandløs indøvelse i greb uden
erkjendelse. Man betragte flertallet af vore kvinder ved gryden; de
leverer jo temmelig komplicerede præstationer, som de foretager ganske
vanemæssig uden at have nogen anelse om, hvad de egentlig gjør;
de vilde lytte til fysikerens og kemikerens simpleste forklaringer som
til eventyr fra en fjern verden.
Heldigvis indtræder den værste forhærdelse paa dette punkt
først senere. Barnet er længe modtagelig for en vækkelse af denne
„erkjendelses-sands". Længe før det kommer i skole, begynder det
normale barn paa en eller anden maade at belive alle ting omkring
sig med sin fantasi. Dette fantasiliv, hvor et par skiferstykker frem
stiller et hus og en gammel træsko i vandpytten et skib, har vor nu
værende undervisning kastet bort som et værdiløst mat rial og søger
endog efter evne at udrydde det som „leg". Man siger til barnet,
at dette er det uværdigt, naar det betræder skolen, og skolen griber
her ind paa en maade, der for mangfoldige er skjæbnesvanger. Den
215
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
