Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herman Bang: Hans Jæger: „Syk kjærlihet“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
upaalidelige gjætninger, fantaserende tilføielser, som, tilsammenlagte,
•frembragte en traditionel digterisk løgn dels yderligere ødelagde
«elv det sandfærdigst iagttagne ved den saa nævnte komposition. Det
vil sige, at de, under det paaskud at ville give kunsten form, sammen
trængte skildringen, koncentrerede det sete. Men de naaede under
dette arbeide kun i endnu forhøiet potens at forvrænge og usandfærdig
.gjøre.
Alle disse stakkels digtere fra Arilds tid af, de har ganske vist
havt en slags undskyldning for al deres ørkesløse besvær. De har i
et naivt overmod troet, at det at digte var at skabe og at kun d e
var digtere, som formaaede det. De har troet, at naar i. en besynderlig
stund livet, det Uisindfoldige, havde befrugtet deres sjæl, da kunde
•der derinde ved en hemmelighedsfuld aandskabelsens akt som den
legemlige i en kvindes skjød fødes mennesker af kjød og nerver, sjæl
•og blod sælsomme børn af deres sjæl og af det liv, der havde
befrugtet den ....
Men disse arme poeter har taget jammerligen feil, og hvad selv
•de største skabte, var kun løgne med store navne.
At „skabe" det er kun at lyve. Og menneskeheden behøver i
sandhed mindst af alt flere løgne.
Fremtidslitteraturen er kun én ting: Redegjørelsen for oplevelsen,
den hensynsløst sandfærdige redegjørelse for den hele selvoplevelse.
Den begyndte med „Kristiania-Bohémen" : Naar en dag Veras
elsker er død og Vera har begravet liam, „saa skriver", siger i et brev
til den Elskede Hans Jæger, „De sammen med Waldemar videre paa den
litteratur om levende, virkelige mennesker, som det til
fældigvis blev mig, der kom til at begynde, fordi jegvarsaa
meget ulykkeligere end I andre. D e skriver videre, De behøver ikke
mig til det. Og saa kalder De Deres første Bog: „Mit liv" af fru
Vera Holmsen og lader den ende der, hvor De gifter Dem med Walde
mar. Og den bog gjør en epoke i norsk litteratur, som endnu ingen
bog nogensinde har gjort i nogen litteratur. Og saa skriver De siden
videre det andet, De lever, og andre begynder ogsaa at skrive, og De
ser en hel ny litteratur vokse sig op omkring Dem og føler, at De
ikke har levet forgjæves, og at, har De end ikke altid været lykkelig
just, saa har De alligevel hele tiden levet og det vil De ende med
at blive noksaa fornøiet med. Og imens ligger jeg, som alt længe
var død endnu, mens jeg levede, stille og rolig dernede i graven og
tænker og føler ingenting, men har fred."
Saaledes skriver Hans Jæger fra Paris til fru Vera og sæt-
Og denne litteratur begynder nu.
220
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
