Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herman Bang: Hans Jæger: „Syk kjærlihet“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ningerne indeslutter hele hans kunstneriske program. Den litteratur,.
som han med „Kristiania-bohémen" begyndte, skal Vera fortsætte, og
den første bog skal være den om Veras og hans, den dødes, kjærlig
hed, og saa skal hun siden optegne alt det andet, hun lever, og rundt
om sig vil hun se andre mennesker, der begynder at optegne deres,
levede og den nye litteratur vil være vokset op omkring hende.
Ham behøver hun ikke mere. Han tør endelig ligge der
nede i jorden og tænke ingenting og føle ingenting, men have fred;
thi han har opfyldt sin mission: han har i „Bohemen" og „Syk
kjærlihet" vist os kunstens nyvei til efterfølgelse: han optegnede, som
det var levet, sit levede. )
Han har gjort det uden at tage noget hensyn, uden det ene over
alle hensynet til sandheden. Han har nedskrevet sin følelses historie
kun og aleneste adlydende sin intense erindring om det oplevede.
Han har ikke sammentrængt noget, og han kjender intet til den gamle
„kunstneriske" forkortning. Paa uendelige sider vugges vi ud og ind
i en selvpinende lidenskabs uendeligt bølgende gjentagelser.
Unde]1 den evige gjentagen synes da i bogen i virkeligheden alt
meddelt, som det var skeet og følt.
Men alligevel beror ikke ogsaa her indtrykket mod Hans
Jægers vilje paa den kunstneriske illusion? Har ikke Hans Jægers
erindring, selv übevidst, mens han skrev, skjelnet og vraget, høinet
og skjærpet, samlet lys og slukket lys? og har Hans Jæger ikke mod
sin vilje, mens han gjorde det, . omdannet og usandfærdiggjort den.
levede følelse for at naa det større, det sammentrængte, det over
vældende udtryk, en digtnings koncentrerede følelse.
Han har gjort det, saa vist som en digter altid giør det. Og
Hans Jæger e r en digter.
Da Hans Jæger, som vi har hørt, tror, at litteratur er nedskriven
af det levede, den uafkortede nedskriven, mener han, at i en liden
skabs historie alt maa lægges blot. Det er en theoriens følge, og
Hans Jæger kjender ikke til skaansel. I elskov elsker sjæl og legeme,
og undertiden endog legeme og sjæl. Den virkelige redegjørelse maa.
derfor rumme fremstillingen af alle legemlige „begivenheder" ligesaa veh
som meddelelsen om alle sjælens bevægelser.
Og Hans Jæger har grumt opfyldt sit program. Hans verk skyr
ingen detail.
Men heri er der, naar alt kommer til alt, lidet nyt: der lindes,
rundt om i sprogenes litteratur verker, der er ligesaa oprigtige og paa,
dette punkt næsten ligesaa detaillerede, og i virkeligheden er der kun
en bemærkning at gjøre:
221
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
