Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herman Bang: Hans Jæger: „Syk kjærlihet“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Akkurat sin egen følelse.
Hvis den, der skrev „Syk kjærlihet", nu i anledning af den
modtagelse eller ikke-modtagelse, der utvilsomt vil vederfares hans
•bog, i sit stille sind vilde ruge over mange bitre ord om samfundets
hykleri, der ikke tilsteder sandheden : da vilde han have uret.
For at kunne have nogen ret maatte han i sin fremstilling have
givet en normal lidenskabs historie. Først da, naar alle forstod og
alle kjendte, kunde man tale om hykleri, naar de ikke anerkjendte.
Men nu har Jæger nedskrevet en abnorm lidenskabs historie,
og mangfoldige, der er saare lidet hykkelske og giver kunst den yderste
frihed, ja endog fordrer den som kunstens pligt vil vise „Syk
kjærlihet" fra sig, fordi de ikke forstaar dens sansemoment og væm
mes ved det, som for dem er urimeligt . . .
. . . Jæger har til tredje og sidst ikke paa nogen vis komponeret
sin bog. Oplevelsen selv er dens eneste komposition og dens strøms leje.
Men, naar han saaledes har ofret al gammel kunstnerisk metode
for sandhedens skyld, hvad og hvormeget af den levede lidenskabs
historie har han da naaet at faa „klarlagt" ’?
Følgende sin theori til dens sidste konsekvens skildrer han os
ikke engang den elskede. Han kjender hende jo ikke, og hun for
bliver os ukjendt.
Vi læser i „Syk kjærlihet" kun den ene persons gjennemlevelse
hele forholdet vil først være klargjort, naar fru Vera har komplet
teret skildringen med sin gjennemlevelse.
Og læg merke dertil denne fru Veras del af arbeidet maa
hun fuldende „i forening med Bjørck".
Disse ord er merkelige. Thi de indeslutter, saa faa de er,, et
kompromis, en let tilsnigelse, hvorved Hans Jæger løber udenom sine
egne fordringer. Ifølge Jægers fordring kan fru Vera og Bjørck
nemlig umuligt ~s krive sammen". Hver for sig maa de efter „Syk
kjærlihet’s" mønster skrive sin bog om, hvad hver af dem i sig
har gjennemlevet i tre-forholdet.
Først da er programmet fyldestgjort og der er redegjort for denne
lidenskab, som paavirkede og fyldte tre.
Men Hans Jæger har han ikke selv gyst tilbage for denne
endløshed? Og det „sammen med Bjørck" er gledet ham i pennen
som de dybeste tilstaaelser næsten altid gjør — uvilkaarlig og uden
at han selv vidste det?
Tre uhyre bøger om denne ene følelse og efter de tre bøger en
hel litteratur i deres billede, en litteratur af to-bøger og tre-bøger.
„Sammen med Waldemar" skal hun skrive, siger Jæger.
222
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
