Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Lie: Om Fin-de-siècledigtningen - I. Vilhelm Krag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.
hed og tvil gjennemfarer hans markædte indre som med klamme, lyd
løse flagermusvinger: han er biet smittet af den aandelige tæringssot,
der sjelden lader sig helbrede.
Skriftet gjorde dengang en voldsom opsigt. Og det var i anled
ning dette arbeide, at Sainte Beuve mange aar efter skabte udtryk
ket „Renées eller aarhundredets sygdom."
Mange samvirkende og fra revolutionen stammende aarsager har
senere op gjennem aarhundredet bidraget til sygdommens udbredelse.
Først det af parlamentet indskrænkede kongedømme, der kun er et kom
promis mellem to regjeringsformer, den gamle, der sank sammen paa
skaffottet i 1793, og den nye, ideale, der endnu ikke er kommet vel
skabt til verden. Dernæst den megen halvdannelse, som stadig mere
og mere breder sig, og som udgjør den mørke side af den vakre tanke
om almindelig folkeoplysoing. Ogsaa et forfærdeligt opinionsrytteri,
der i sine hensynsløse, brutale massechock nedtræder al tradition og
alt gammelt blod. Intet af dette er egnet til at indgive tro eller mod.
Man har intet; der er særmærket for vore dage; derfor famler man
og haaber paa socialisme eller anarkisme i det politiske og sociale
og paa spiritisme o. lign. i det religiøse.
Nu er det vel høist tvilsomt, om folkets store masse nogensinde
naår det stadium af suverænitet, der tillader det at leve uden tro paa
dit eller respekt for dat. Der er • som Bonde-Berg siger i „Onde
magter" j,saadan lidt hund i dem, saa de maa ha nogen at lystre!"
Og derfor falder der slaphed over en nation i den slags aandelig ge
lænderløse tider.
Saaledes har forholdet været op gjennem aarhundredet og paa
den maade er „Renées sygdom" et af vor tids største karaktermer
ker. Hin syge sjæl har under forskjellige former gaaet igjen over
alt i politik, i samfundsliv, i litteratur, i kunst.
Der er faa sygdomme, der har en saa stærk smitteevne. Hvor
for leve? Hvorfor arbeide? I Guds navn, til hvad nytte? . : det er
de smittebærende spørgsmaal. For det ene unge menneske efter defc
andet taber ved disse magiske formler solen sin glans og livet sin
drøm; thi sterkere er ikke troen og haabet i vore dage. Og de føler
sig xdykkelige og lystvisne som under en giftig og lummer sirocco.
Men er da ikke endel af de senere aars litterære strømninger lige
frem skadelige, vil man spørge. Og bør man ikke af al .evne
baade med politihjælp og forkjætring værne hjemmet, familien og
samfundet mod dette smittestof, der er ligesaa farligt som kolerabacillen?
Vi tvinges ved dette spørgsmaal ind paa det meget omdiskutterede
forhold mellem kunst og den bestaaende moral. Forhandlingsfeltet er
233
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
