Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Julius Lessing: Spitzer-samlingen i Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
afdelinger og til at være ham og hans assistenter behjælpelige ved
beskrivelserne. Redaktionen tillod dog ikke, at der sattes ind i teksten
nogen tvil om gjenstandenes egthed. Spitzer selv oplevede kun offent
liggjørelsen af Iste bind; men de øvrige var saavidt forberedte, at
allerede fem er udkomne, og slutningsbindet ventes hver dag. Havde
Spitzer oplevet denne afslutning, saa vilde det sikkerlig have lykkedes
ham at faa solgt det hele til et eller andet af de nygrundede ameri
kanske museer og saaledes have vundet sit spil fuldstændig.
Da dette ønske ikke gik i opfyldelse, maatte man gribe til en
auktion, der blev en kjæmpeauktion med en voldsom tilstrømning af
kjøbere. Kjøberen betaler jo ikke blot gjenstanden, men tillige ga
rantien for stykkernes værd; han kan kontrollere, til hvilken høide
museerne og andre sagforstandige gaar i sine bud, og han betaler
gjerne 21000 frcs., naar han ved, at et museeum er rede til at be
tale 20000 frcs. Og saa har han senere den glæde om gjenstanden
at kunne sige: „det er fra collection Spitzer", salgsnumeret blir staa
ende som et ærestegn.
Hvor mange udsigter en saadan auktion end byder, saa er den
dog ikke uden farer. Naar de høist sagforstandige forvaltere af Spit7
zers efterladenskab nedsatte den samlede pris, som han selv havde
fastsat til 22 millioner, først til 20 dernæst til 18, ja endog til 16,
saa bevidnede de dermed selv, at det ikke var frit for, de gruede for
auktionen. En eller anden politisk strømning, en epidemi, en indis
kret bombe kunde bortblæse de betalingsdygtige samlere som avner.
Man maa dernæst regne med kunsthandelens absorptionsevne. Paa auk
tioner, der foregaar i stor offentlighed, har kunsthandlerne interesse
af at holde priserne saa høit som mulig for dermed at gjøre værdi
fuldt, hvad de selv har paa lager. Naar der paa en saadan auktion
forekommer 20—30 Limoges-emaljer, saa er det let. at drive største
parten af dem over i privatmænds hænder til høie priser, og saa kan
man sagtens selv overtage et par af dem til de samme priser. Men
naar der staar 170 Limoges-emaljer i katalogen, saa er det spørgs
maal, om den nødvendige kapital til at absorbere alt, er forhaanden.
En saa kolossal masse kunstverker, som man, selv efter udskil
lelsen af vaabensamlingen, haaber at bringe mindst tolv millioner ud
af, kan neppe afhændes noget andetsteds end i Paris. Her er alt
samlet for at tillokke hele vardens offentlige og private formuer. Det
store Hotel de Vente i Rue Drouqt, der for hvert aar, som gaar op
sluger og atter udspyr omtrent 50000 billeder, 150000 stik og over
200000 kunstverker, er indrettet med en hel stab af kommissionærer
og betjente af alle sorter. Er samlingerne ualmindelig kostbare, saa
leier man elegante sale og anbringer hele apparatet i den. Til sal
get af collection Spitzer besluttede man at bygge en stor hal i selve
Hotel Spitzer’s gaardsplads. Da den store katalog i seks bind, der
koster 1500 frcs., ikke kan finde tilstrækkelig udbredelse, saa har
man med udelukkende hensyn til auktionen foranstaltet en katalog med
to bind tekst i folio og et album med 57 tavler, hvor 2300 gjenstande
er fotografisk afbildede, og endvidere til haandbog ved salget en liden
udgave paa 271 sider. Og saa arbeider annoncer og reklamer, og
251
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
