Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Julius Lessing: Spitzer-samlingen i Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
verden strømmer til, ingen vil mangle, har man selv ingen, penge i
lommen, saa vil man se og sees, og hjælper til at hæve stemningen
ved sin nærværelse. Hvis det gaär efter deltagernes ønsker, saa vil
her priserne stige til det umaadelige, ialfald for de gjenstandes ved
kommende; som er særlig bekjendte og eftertragtede. Og saaledes
oplever man, som det skede ved Seilliéresauktionen, at der for et
emaljebillede, hvis kunstværdi neppe var 100 frcs. betaltes 90000
frcs., og 15000 frcs. for et fad, hvis saa godt som identiske afstøb
ning koster 10 frcs.
Saadanne priser maaler ikke længere den virkelige kunstglæde,
men er tegn paa underlige, om ikke usunde samfundstilstande.
Ganske vist har der til alle tider været folk, der af übetvingelig
lyst har betalt enkelte stykker vanvittig høit, som har sat hele siu
energi, sine penge, sin livsro ind paa at opnaa gjenstande, der i
medborgeres øine ikke var andet end gammelt rask. Men det var
netop de gode, de egte kunstelskere. Folk som du Somm er ard, af
hvis samling Musee Cluny er vokset frem, Sauvageot, der har sam
menbragt grundstammen i Louvre, samlede paa en tid, da samfundet
forøvrigt kun tilintetgjorde, de var de sparsomme levningers reddere
og bevarere. Balzac har i sin Cousin Bris givet os et fortreffeligt
billede af en saadan samler, der udsætter sig for sult og savn, som
er sammenvokset med sine bevogtede skatte som med en del af sit
eget jeg. Hvis Zola nu vilde skildre de moderne samlere, hvor ganske
anderledes vilde de ikke komme til at se ud! Den gamle art af offer
villige samlere eksisterer neppe længere, eller i det høieste kun i pro
vinsen, hvor de maa nøie sig med de elendige rester, som den mo
derne, centraliserede kunsthandel foragtelig har ladet ligge. I Paris
derimod er samlermanien en fornem sport, en beskjæftigelse for de
mange folk, som intet andet har at gjøre end at bruge sine penge
paa den behageligst mulige maade. Man tæller to-tre-tusen kunst
samlere og ligesaa mange, om ikke flere kunsthandlere. Samleren har
altsaa den behagelige beskjæftigelse hver dag at kunne besøge butik
ker i dusinvis; at han kjøber noget, forlangesikke straks, kjøbmanden
er foreløbig tjent med, at bekjendte mænd sees i hans forretning.
Saaledes faar hr. X sin tidsfordriv og sin lille spænding, noget at
skrive om i sine breve og endog noget, der ligner et livskald Hvad
han bringer sammen, er ikke alt godt eller staar i forhold til prisen,
men han dekorerer sine værelser og blir kvit den übehagelige lugt af
det frisko tapetserarbeide; ved et dygtigt udvalg gir han sine gjæster
en behagelig forestilling om familjetraditioner, og under enhver om
stændighed har det sin charme at eie gjenstande, som man ikke uden
videre kan gaa hen og kjøbe i de moderne butikker. For de umaa
delige store formuer, der kan betale, hvad det skal være af nydelses
midler, er der tilslut kun glæde i at kjøbe det, som ingen anden kan
betale; man forlanger endog af kjøbmanden, at ingen i forveien maa
have seet denne gjenstand, eller at den skal skrive sig fra ellers
uopnaaelig familj eeiendom, fra en roi en exil, eller om mulig fra paven.
Denne art samlere gaar mindre efter virkelig kunst end efter rariteter
og snurrepiberier; gjenstaudene skal ikke virke spændende eller løf-
252
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
