Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gabriel Finne: Før afskeden - Anden scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bertha : Alle ormene skulde saa gjerne faa spise mig, Edvard, hvis.
du var med nei nei nei, jeg er saa ond! Jeg mener: hvis jeg bare
vidste, hvis jeg bare vidste —! Aa, herregud, vi er jo mennesker!
Krefting: Grusom er du, Bertha. Men det er, fordi du holder
saa af mig, at jeg er det eneste, du ved i verden. Hvordan er du
kommen ind paa dette vanvittige, at jeg skulde have —?
Bertha: Nei nei, jeg er ond, jeg er ond! Tilgiv mig, vennen min.
Jeg ved jo nu, at det ikke er sandt.
Krefting : Men sig, hvordan du er kommen ind paa det, for at du
kan blive fuldstændig tryg igjen.
Bertha: Det var blot noget, jeg i halvdøsen kom til at forestille
mig. Ikke vær ond, ikke vær ond! Det er jo ikke saa forunderligt,
at jeg i halvsøvne har kunnet falde paa saadant.
Krefting: Jo, det er underligt. Eor du har aldrig oplevet nogetr
der har kunnet give dig nogensomhelst grund til at tvivle paa mig.
Bertha: Ja men, i et halvt aar har jeg jo ikke kunnet være den
gamle Bertha for dig. Og du du du er saa —du er saa frisky
Edvard !
Krefting: Tak skal du have, fordi du pludselig tænker saa pent
om mig. Efter at jeg i de aar, siden jeg fandt dig, daglig har ligget
paa knæ for dig, stadig har været fyldt af dig. Du ved det saa godt,
du kjender tusind smaa træk fra det, at du altid har været mit høieste.
Bertha : Ja ja, vennen min. ilen da skulde det være det letteste
for dig at overbevise mig. Hjælp mig, jeg har det saa ondt. Straks
skal jeg føle det, om du siger sandt.
> Krefting: Du mener ikke dette, at du tror ondt om mig. Har det
ikke altid lyst op i mit ansigt, bare nogen har nævnet dit navn, eller
bare du har talt et ord, mens jeg sad fordybet i arbeide! Før har du
altid læst i mine øine, hvad jeg følte for dig, og du har smilet af fryd,
af den barnegladeste lykke derover.
Bertha: Ja, det har altid været saa deiligt. Saa deiligt, at —at
jeg følte, det kunde ikke holde ved.
Krefting: Altsaa! Jeg skal i denne dag gjøre dig saa tryg, at
du skal le af dig selv og bede mig pent omforladelse ! Du lille vrøvle
hode! Havde jeg bare vidst før, at det virkelig var for alvor, at du
troede ondt om mig! Og uden nogensomhelst grund!
Bertha: Ja, det var stygt af mig. Men da du kom tilbage fra
Kristiania var du saa forandret. Du var akkurat som ny. Du kfvde
en blomst i knaphullet.
Krefting ler og kjærtegner hende: Blomst i knaphullet?
Bertha: Ja, du havde blomst i knaphullet.
263
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
