Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gabriel Finne: Før afskeden - Anden scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bertha: Du kan, hvis du vil, give mig besked. Bare jeg har vis
hed. Saa kan ormene gjerne spise mig.
Krefting : Se ! Du maa atter trække ormene frem. Grusomme som
tigre er dere kvinder uden at vide det.
Bertha: Du svarer mig jo ikke! Du undgaar mig. Dere kvin
der jeg er altsaa bare som en af de andre. Hun synker sammen. Det
er altsaa sandt, Edvard.
Krefting: Har du taget morfin idag, Bertha, for at faa kraft og
mod til at komme ind og være saa venlig mod mig?
Bertha: Ikke ond, ikke ond, min elskede! Hjælp mig, hjælp mig.
Du ved ikke, hvad rædsel er for noget. Hvis jeg ikke elskede dig,
var det ingen ting. Jeg ønsker bestandig ide sidste dage, at jeg ikke
brød mig om dig. At du og Einar var mig ligegyldige. Da vilde det
ikke være nogen ting at dø.
Bertha : Naar jeg tænker paa skilsmissen, staar alt inden, i mig
stille af skræk. Og da ønsker jeg, at nogen sad og stak mig med
naale eller skar mig i armene med en kniv, saa at jeg kunde lide paa
en anden maade, paa en mere legemlig maade. Da kunde jeg idet
mindste skrige. Men tanken paa det andet, skilsmissen, er saa lammende,
at alt, hjærtet og hjernen og blodet, staar stille.
Krefting: Ved du, hvad vi to skal gjøre. Vi skal gaa langt ned
i haven og sætte os under et æbletræ. Du skal sidde i feltstolen, og
jeg skal sidde i græsset ved siden af dig og forklare dig alt, hvad du
er for n.ig. Jeg skal sidde der hos dig og fortælle dig saa nøiagtigt
om hvert skridt, jeg har gjort og hver tanke, jeg har havt for hver
dag, jeg var borte fra dig. Og tilslut skal du blive saa sikker og saa
glad, at naar vi gaar ind igjen i huset, skal ingen kunne se paa dig, at
du har havt det saa ondt i de sidste dage.
Bertha smilende: Ingen er saa god som min Edvard. Du vil skaane
din syge kone. Eller kan du virkelig ikke forståa, at du paa et eneste
minut kunde overbevise mig, her i stuen, nu straks.
Krefting: Nei Bertha, jeg tror virkelig, at du behøver en lang,
lang forklaring, saa lang som fra nu og til middag, før du føler dig
overbevist.
Bertha : I vinter et par gange var du ogsaa borte paa reise, og
jeg laa saa i halvslummer om natten og tænkte paa dig. Da hændte
det flere gange, at jeg med én gang laa og smilte, fordi jeg følte, at
du var kommen til mig som en aand.
Krefting ler: Aa, du er kostelig med alle dine fornemmelser.
Krefting: Ikke græde, ikke mere græde.
Krefting som for: Og det —! Du søde, stakkars barn!
264
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
