Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gabriel Finne: Før afskeden - Fjerde scene - Sophus Claussen: Quartier Latin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Quartier Latin.
-dig, brevet vise dig, at det er fra hans søster. Du ved da, at
hun flere gange har skrevet ham til. Gjør ham ikke ondt ved at
vise, at du endnu har mistanke.
Bertha: Tror du denne skrift er hans søsters? Er hun i Kri
.stiania nu? Poststemplet er Kristiania.
Tante Jossa: Ja vist, jeg kjender jo skriften. Men ikke for
nærm ham idag. Ellers spolerer du den deilige dag for jer begge.
Bertha: Men jeg lagde mærke til, at du slet ikke har seet paa
skriften. Du saa bare, at konvoluten var saa liden, og saa luskede du
den saa fint ind mellem avisen. Slænger brevet ud i stuen. Ja, jeg
vil se paa, om han selv kommer og viser mig det! Aa Gfud! at jeg
skulde falde paa at ville se posten! Hun falder sammen.
Tante Jossa fanger op hrevet, stikker det i lommen, gaar saa derefter
og løfter Bertha op: Vær da fornuftig, Berthabarn! Nu er han her.
Han gaar kanske i sjøen af fortvivlelse, hvis han skjønner, at hans
Bertha endnu ikke har tiltro til ham. Det er jo indbildning af dig,
alt. Kom nu til dig selv, Berthabarn! Kom nu til dig selv!
Tante Jossa: Jeg har lagt det dér paa bordet sammen med den
anden post. Han vil selv vise dig det.
Tante Jossa: Kom nu straks, kom nu straks med mig. Han
maa ikke vide, at du nu igjen
Bertha vildt: Nei! Nei! Han maa ikke vide det. Kom og
hjælp mig! Tag mig tinder armen her. Bær mig ind og giv mig
morfin. Meget morfin, saa jeg kan være den samme, nåar han kom
mer, som jeg var, da han gik for en stund siden. Støttende sig tii
tante Jossa gaar hun mod døren. Man ser Krefting stige op havetrappen.
Det var en februardag med blæst og byger, og himlen syntes
endnu tættere gråa, fordi det begyndte at blive aften.
Jeg gik i Luxembourghaven og ventede, paa spaseregangen om
kring det runde bassin, der ligger foran slottet. Og med en urskive
Gabriel Finne.
Tæppet falder.
Bertha: Hvor? Hvor ligger det? Jeg kan ikke se det.
Bertha mat: Hvor er det hvor er det?
270
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
