Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sophus Claussen: Quartier Latin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
idéens tambourer og:
og dog saa praktisk, at hun arbeider de seks dage af ugen, en
saadan opofrelse i forbindelse med en saadan fornuft syntes mig at
høre hjemme i svundne tider, da alt var bedre. Hendes uimod
staaelige ræsonnement og hendes letvakte feminine interesserthed
gjorde vor underholdning fortrolig som .en samtale med en klog
søster. Da hun havde fortalt mig, hvorledes digteren Verlaine og
Cazals havde skrevet sonetter til hinanden i La JPhime, hvorledes
Verlaine ogsaa havde skrevet et digt til hende, hvorledes Cazals,
der holdt mere af at skrive end af at tegne, endnu aldrig havde gjort
hendes portræt, var jeg bestandig saa blændet af at se aanden
fra Moliéres komedier vandre levende omkring, at jeg gav et ufor-
Da jeg endelig en nattetime faldt paa at skrive den lovede
sonnet, var det kun for at udtrykke den tanke, at Cazals var en af
„At elske en munter tambour, madame, især naar han er køn,.
er slet ingen fortjeneste. Men det fortjenstfulde er at give ham
kjærlig kredit paa hans berømmelse og afvente tiden for hans uud-
Siden den dag i Rue de Yaugirard og i Luxembourghaven har
jeg ofte deltaget med de to i en fornøiet, men beskeden frokost-i
deres lille værelse, medens den besynderlige musik nede i gaarden
kastede sine fremmedartede rythmer ind ad det aabne vindiu
Altid møder jeg dem arm i arm ved aften, den muntre, flotte
poete chansonnier og den elskværdige, altid sorgklædte madame
Marie —• som Ægteper og hans hustru. Og naar vi ser hinanden
langt borte, rækker vi armene i veiret og raaber:
„Tiens voila! Comment ga va?"
Alle Cazals og madames sange kjender jeg. Og naar jeg om
aftenen nede under mine vinduer pludselig hører en nordisk melodi,
er jeg vis paa at se den unge franskmand og hans kvinde staa der
nede foran gitteret, som omslutter Luxembourghaven.
Thi jeg er selv flyttet ud i Quartier Latin og har bosat mig mellem
de unge tilgjængelige franskmænd, hvis kunstelskende hjerter endnu
ikke kjender til madstrævets fordærvelse. Midt i denne verden af
muligheder, hvor den gamle høitelskede digter, Paul Yerlaine, lever>
givne mesterværker."
278
sigtigt løfte
„Hvis jeg kunde tegltie, vilde jeg tegne Dem straks . Nu
er det mig ikke givet — men jeg vil skrive en sonnet til Dem u
„Paa 1?ransk?"
„Ja . . . naturligvis . paa fransk!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
