Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sophus Claussen: Quartier Latin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
* *
*
bundfattig som en Villon og ved sin Eugenies arm halter fra kafé
til kafe.
Cazals, der i mere end seks aar uegennyttig har tjent Verlaine
som ven, hjælper og sekretær, har i en af sine viser angivet følgende
aarsag til digterens halten: „Han snublede over et hinkende vers
og siden da trækker han paa benet." Det er en aarsag, en poet
værdig.
Men Paul Verlaine har til gjengjæld baade paa vers og prosa
givet sin unge ven beviser paa sin hengivenhed, for eksempel en
lang, yndefuld beskrivelse af Ciizals og af deres gjensidige forhold
udført i nogle ensomme timer paa hospitalet og indeholdende linier
som disse:
„Og vinternatten, vi tilbragte hos venner paa landet, du i en
lænestol, jeg, dødssyg, paa en sofa med min haand i din. Og
alt og alt det! 1’
Heller ikke den lille Le Rouge, som er fra Normandiet og lig
ner et dansk bondebarn fra Fyen, bør jeg glemme, naar jeg omtaler
Quartier Latin og dem, der omgiver mig og giver mig et begreb
om kvarteret. Han er blaaøiet, spinkel, tys med rødligt skjæg og saa
nervøst livlig, at han ikke kan sidde stille i to minutter paa samme
sted. Og han kommer næsten hver morgen, taler til mig som en
slags fætter og ytrer stor lyst til en gang at reise til Danmark,
alt medens han udtrykker ringeagt for sine mørkhaarede, sydfranske
landsmænd. Han modtager maanedlig kun 50 francs hjemmefra til
at fortsætte sine studeringer for, saa med hans udenlandsreise har
det endnu lange udsigter. Men Gustave Le Rouge er en poet, som
stadig har ti noveller og poesier under arbeide, og som aldrig før
langt om længe faar kraft til at gjøre dem færdig. De handler
næsten altid om samfundets og lovenes uretfærdighed overfor
menneskebørn med smaa indtægter. Og naar han stundom offentlig
gjør en novelle i L’art social, foregaar den i en übestemt tids
periode og beskriver f. eks. en bloddommer, der er befængt med
alle laster, og hvis helligste ønske er dette: at guillotinen maatte
antage form af en kvinde, for at al den umættelige elskov, hvormed
han omfatter den, en gang kunde finde fred.
Nærmer jeg mig ved frokosttid en dag, jeg ikke har set ham,.
279
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:34:14 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1893/0289.html
