Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Devold: „Fred“ og teologerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kjærkommen. Han kan kun være Garborg taknemmelig for denne
værdifulde hjælp i udøvelsen af sin alvorlige gjerning.
Idethele er det jo tilfælde med et godt, realistisk kunstverk, at
det tillader lige mange tydninger som livet selv.
Altsaa resultatet blir efter dette: „Fred" gjør ende paa lov
trællen og rammer den skjæve pietisme. Den sunde, ortodoxe kristen
dom, ortodoxien berøres ikke af den. Den kan tvert
imod bruge den i sin tjeneste. Ja, man kunde begaa en ortodox
aandrighed og, med dræbende ironi over bogens sandsynlige tendens,
ganske træffende sætte et paulinsk ord som motto til den hele bog :
„xa\ -riXäeM o vo’jjio;’ éyu 8e cfr. Rom. 7, 10. x)
Imidlertid er ikke jeg for min del tilfreds med dette svar.
Om vi vilde spørge Garborg, hvad han mener, det er, som øde
lægger Enok Haaves liv, jeg antar han vilde svare omtrent
som saa:
Det er kristendommens dualisme. Den, som i oldtiden drev
den hellige Antonius og andre folk „ved aanden ud i ørkenen" og i
middelalderen drev dem ved den samme „aand" ind i skumle kloster
celler og i vor paulinsk-pontoppidanske pietisme ind i et „aandeligt
liv", som afskjærer i de fine rødder den nærværende forbindelse med de
naturlige livskilder for et menneske, isolerer og afstænger det fra
natur og kulturlivet og ved en vanvittig, overvældende autoritet holder
de uoplyste, umyndige sjæle hypnotisk bundne i rædselens ydmyge
hengivelse, alias „troens lydighed", under golde, massive og raa fore
stillinger, som ingen næring kan gi, og derfor overgir dem til en
indre selvfortærelse, som saa, hver gang en naturlig krise ind
træder ved ortodox belærelse forhærdes og stimuleres
indtil det naturnødvendigt ender i tilintetgjøreise. Ortodoxien er
altsaa den bøddel, som tyner Enoks liv. Naar det ikke almindelig
er tilfælde i større maalestok, da kommer dette kun af halvhed og
slette kompromis, som lar det bli ved en brutaliserende afstumpning
og forhærdelse i dumhed og feig frygt. Dertil var imidlertid Enok
en for bra kar og for ærlig sjæl.
Gak hen I skriftkloge og farisæere og gjør ligesaa!
Nu er jeg for min del i det tilfælde, at jeg for en del er enig
i denne tale. Det er dette med dualismen. Jeg kommer her
til at tale om mangler, efter min mening, ved den ortodoxe teologi,
a) „Og loven kom, men jeg døde."
286
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
