Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Devold: „Fred“ og teologerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som ikke regner med personlig udvikling og tilegnelse, som er hævet
over individets ja og nei ikraft af kodex, det heles grundvold og
hovedhjørnesten.
Den, som kun vil indrette sig efter systemet, skal nok gjennem
livets erfaringer bli forvisset om det heles rigtighed. Ved denne an
givelse af forholdet mellem individet og systemet den beror ellers
paa en sammenblanding af religiøst liv og teologi — blir saa individet
ført rundt, saa det tror, at sagerne er i al orden. Er der nogen brist
tilstede, ligger clen hos en selv. Mt.n gir sig systemet ivold og
nøier sig med formel logik og tror derigjennem at forståa, d. v, s.
man tror istedetfor at forståa.
Et oprindelig naivt forhold til autoriteten er mod den frie forsk
ning og kritik biet fornaglet under navn af „tro". Alt maa saaledes
sees gjennem briller, bedømmes efter en recept pr. logik. Dette øde
lægger det umiddelbare blik og idethele al, fri, naturlig umiddelbarhed ;
det virker derfor menneskeligt fordummende, gjør tænkningen uselv
stændig, firkantet og klodset, ens sprog blir bibelsprog. (Eller vi
kan faa det specifikt „teologiske" glatte, uvederheftige hykleri).
Saaledes gaar det da til, at naar «Tesus taler om „Gruds rige",
„det ene fornødne", da blir dette i denne tænkning, skjønt dst hos
ham kun er den praktiske betoning af en central livsinteresse,
det blir i denne tænkning til, et vi da pa a den ene side har
dette „(prnds rige" med dets „aandelige liv", en klods for sig, og pa a
den anden side det naturlige liv her i „denne verden", en klods
for sig.
Men nåar nu altsaa baade forestillingerne og de be
grebsmæssige udtryk herom er biet massive ting og
tænkningen yderligere skiller dem ud fra hinanden i
bevidstheden som to kvalitativt forskjellige, endog lokalt vidt
adskilte verdener, da maa dette i ’den praktiske efterlevelse nødvendig
vis føre til et liv i to sfærer, mellem hvilke ingen sam
menhæng øines; det blir saaledes en spaltning, en dualis rh e i
ens hele livsførsel. Og ckV „Guds rige" er „det ene fornødne", bin
det til en stræben efter dettes „aandelige liv" under bortvendelse fra
natur og kulturlivet, som sinrpelthen blir det, som religiøst skal „for
sages" og opgives.
Dette ser vi illustreret i Enoks historie, baade dualismen og
tænkningen med umiddelbarhedens ødelæggelse og bibelsprogene.
Praktisk fører saaledes dette teologiske stel til pietismen og inden
teologien selv til isolation fra det kulturelle aandsliv og dermed til
stagnation i saakaldet ortodoxi. Den umiddelbart kulturvenlige
288
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
