Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edmondo de Amicis: Det sociale spørgsmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blive saameget desto mægtigere og virksommere end den store
masse, fordi det er mere dannet. Men et sligt proletariat er alle
rede forhaanden, og det er knyttet til de høiere klasser med et saa
svagt baand af traditioner og interesser, at det i mangt et land er
bleven en af socialismens mest virkende kræfter, ’en armé for
frygtelig utilfredshed og oprør i selve bourgeoisiets sk]ød. Naar
det for øieblikket, og særlig hos os, gjør sig mindre bemerket, fordi
det er spredt og tamt, og fordi -dets elementer staar i direkte af
hængighed af de priviligerede og løber.fare for at bli denuncerede
og kastede paa gaden, saa lad bare dets frygt aftage og dets
forhaabninger stige med socialismens væxt iblandt masserne, i par
lamentet og i pressen, og I skal se, hvor høit det vil hæve sin
stemme, uden at nogen kan hindre dem i det. Hør altsaa ikke
paa dem, som siger Eder, at det sociale spørgsmaal bare angaar
arbeiderne i land og by, skjønt allerede dette var noget, skulde jeg
mene; nei, det sociale spørgsmaal er et spørgsmaal for
alle, kun ikke for en liden flok døve og blinde.
Andre siger til Eder: Hvad kan det nytte at beskjeftige sig
med det sociale spørgsmaal? Det er gammelt som verden. Det
er bare navnene, som skifter: istedetfor slaver tjenere; istedet
for tjenere lønarbeidere; de beseirede i den darwinske kamp for
tilværelsen har altid fyldt verden med sine veklager. Socialismen
vil altid vedblive at være et skrækkebillede og en hindring for den
overmodige individualisme, og det er godt og vel; forresten er den
intet. Flertallets elendighed ligger i forsynets plan, som Thiers
sagde.
Spørg først disse folk, om forsynet nogensinde har vist Thiers
eller andre sin plan. Hvad den darwinske theori angaar, skal vi
lade os nøie med at spørge, om lovene for kampen i de lavere
staaende arter ogsaa skal gjælde den • fornuftige menneskehed, hvor
de beseirede, istedetfor at forsvinde, netop formerer sig allermest.
De behøver bare at forene sig og det kan de og seierherrerne
vilde forsvinde som en støvsky i en orkan. De siger: Spørgs
maalet er gammelt som verden. Medgivet. Men hvad der ikke er
gammelt som verden, det er den høide, hvortil lighedsprincipet nu
er voxet op ; det er den almengyldigste, den mest konstante, den mod
enhver menneskelig vold mest oprørske kjendsgjerning, som man
kjpnder i historien. Hvad der ikke er saa gammelt som verden,
det er bevidstheden om den politiske og borgerlige lighed, som mere
end nogensinde gjør den økonomiske ulighed følelig; hvad der ikke
er saa gammelt som historien, det er den større kultur, der øger
298
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
