Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arthur d’Autreville: Aktstykker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kata. Man lod fremdeles erklære, at disse hemmeligheders ophavs
mand var en forskudt patriot, en mulat, der, født paa St. Mau
ritius, aldrig havde glemt, at trikoloren var hans flag og Frankrig
hans fædreland. Denne patriot var, sandt at sige, hr. Norton.
Men alligevel effekten udeblev ikke. I løbet af tolv timer
halsede alle Paris’ blade om dette melodrama som om et anskudt
vildt, om hvis spor det gjaldt.
Det er først og fremst karakteristisk, at ingen spurgte om
rimeligheden af tingen. Thi saa stor er mistilliden til alle og alt,
at det urimeligste bliver rimeligt, hvis det blot indeslutter en be
skyldning, og man tror paa forhaand hver en ukjendt, naar han
kun anklager dé kjendte. Ingen offentlig personlighed er unddraget
mistroen, og det utænkeligste bliver tænkeligt, naar det formes som
en mistanke.
Der var fremdeles ingen, som gjorde opmerksom paa den meget
merkelige fremgangsmaade, intrigens mænd havde valgt. Man gjorde
ikke opmerksom paa, at hvis visse personer besad dokumenter, der
var af vigtighed for fædrelandets velfærd, da burde disse samme
personer i stilhed og uden støi have overgivet disse dokumenter til
Frankrigs regjering, der ene burde kjende dem for i tysthed at
tage forholdsregler og tvinge dem, der var kompromitterede, til at
forlade det offentlige liv.
Men det er jo rigtig nok sandt en saadan fremgangs
maade vilde smage altfor meget af monarkiet, og frankmændene er
lykkelige nok til at leve under den parlamentariske republik, hvor
de politiske henrettelser foregaar for folkets øine; og sensationen
burde desuden tilhøre „La Cocarde", der i anledning af doku
menterne udkom i otte oplag og paa boulevarderne betaltes med
to sous.
Der var altsaa ingen, som gjorde indsigelse mod fremgangs
maaden. „La Cocarde" erklærede selv, at den og dens venner
havde stjaalet vedkommende dokumenter; og det var langt fra, at
der reistes nogen indignation hos dens standsfæller. Tvertimod
„La Cocarde" havde ganske vist stjaalet fra en venskabelig
magts hus, ud af et skab men det havde stjaalet i journalistikens
interesse, og dens tyveri var ikke en forseelse, men et kup . . . .
Aviserne misbilligede derfor ingenlunde : de fortsatte kun, og
deres fortsættelser bragte saare interessante meddelelser.
Den interessanteste var vel den, at lir. Dueret og hans venner
med de stjaalne dokumenter under armen var modtagne af
og det store kup er journalistikens krone.
312
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
