Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arthur d’Autreville: Aktstykker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frankrigs ministerpræsident. Denne meddelelse var muligvis en
smule overraskende. Men man overholder nu engang ikke alle de
diplomatiske former lige strengt i en republik republikanske
statsstyrere er ikke opdragne dertil og desuden gaar i regjerings
bygninger alle dage en mængde mennesker uhindrede ud og ind.
Men iøvrigt meddelte de parisiske blade en overflødighed af
ting, negeren og hans venner og deres venners venner ved
kommende.
Den moderne presse dyrker mere og mere eller næsten ind
skrænker sig til meddelelsen. Den meddeler idag, hvad der
skete igaar, imorgen, hvad der sker idag. Begivenheden er dens alt,
og den sværmer om det skete som en bi. Den overvælder os med
interviews og med dramatiske beretninger om det forefaldne. Men
den jugerer ikke, og den veileder ikke.
Metoden er engelsk-amerikansk. Den skriver sig fra lande,
hvor publikum først og fremst vil have rede paa fakta, og den gjør
mindre skade under himmelstrøg, hvor en koldsindig mængde be
varer sin kjølige dømmekraft under skiftende begivenheder.
Den er imidlertid farlig, hvor som i Paris folkekarakteren er
nervøs og altfor bevægelig, med en udpræget sans for det dramatiske.
I et saadant samfund bliver det offentlige liv speilet i pressens
— altfor let en række af sensationelle og theatralske optrin,
publikum følger som et sterkt bevæget skuespil. Pariserne læser i det
sidste halve aar deres blade som de løsrevne kapitler af Rocambole.
Og disse Kocambole-kapitler indeslutter beretningerne om
den tredie republiks liv.
Tingen er saare deprimerende. Thi et publikum, der læser sine
blade paa denne vis, vænner sig tilsidst til intet at finde urimeligt
og til at anse alt for muligt! Det eventyrligste synes det naturligt.
Kun saaledes kan man forklare en affære som Nortons og til nød
forståa, at negeren fra St. Mauritius i fjorten dage kan beskjæftige
pariserne. De indigneres ikke mere over, at alle disse farvede
eksistenser fylder krogene i det offentlige liv. De interesseres kun
som af de pludselige kup i et melodrama.
Vi befinder os dag ud og dag ind paa tilskuerpladsen i Ambigu.
Og bladene maa paa deres side fortsætte føljetonen. De vilde
blive altfor raadvilde, hvis begivenderne stansede. De tør slet ikke
stanse. Thi journalisterne vilde staa uden det daglige brød. Man
tør derfor ikke paastaa, at de i nødsfald opfinder „begivenheder",
men man tør formene, at de ikke vrager dem. De gaar ikke med
Den fulgte pressens skik.
313
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
