Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Tambs Lyche: Walt Whitman - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og hans haandværk, om smedens hustru og hjem og børn og om hele
det evighedsdybe liv der i Manernes bryst. Lad digteren forlade sin
stue, komme ud paa gaden, ud i den frie luft, slænge sine bøger og
stuedrømme til Bloksbjerg og synge om, hvad han selv ser, hører og
føler herude, dagens liv og gjerning. Lad ham ikke sidde der
som en pigelil og brodere skjønne vers om fagre ungersvende og glit
rende stjerner; men saa frit, stort og mandigt lad ham leve ude under
de aabne himle, at stjernerne vil glitre i hans digte, sollys ligge lun
over hans bøgers blade og vinden suse i ordene som i trætopperne.
Han hørte tømmermandens hammer og øks, som han i den tidlige
morgenstund gik til sit eget arbeide; hvilket et digt der dog laa
i det, tænkte han; den friske, oplivende morgen, den klare, gjennem
sigtige luft, sollyset henover det nyskaarne tømmer, og folkene i skjorte
ærmerne, syngende, plystrende, arbeidende —, han saa dem bevæge
sig frem og tilbage over stillads og tag, frygtløse, livsglade, med tan
ker om hustru, hjem og børn i sindet. Hvorfor havde dog ingen
kvædet om alt dette? Der var dog mere emne for sang, her, end i
hvad der begeistrede Homer.
Alt, han saa i livet, var ham digt og sang. „Fra jeg var barn,
siger han, har alt muligt været musik for mig, og sunget i mine
øren." Hvert ansigt, han mødte paa gaden var ham et digt, hvert
træk og hver linie deri en strofe, der sank dybt i hans hjerte. Ski
bene i havnen var ham saa mange episke digte, hvert af dem saa
fuldt af poesi, interesse og romantik, at Ulysses’ omflakken og bedrif
ter syntes bare barnekammersnak i sammenhgning dermed; hver skibs
rig hang dryssende fuld af det underfulde. Den var ei sand digter i
hans øine, der saa digt i en konge, men ikke i en smed; i en gam
mel, raa krigers sværd, men ikke i bondens ploug eller tømmerman
dens øks; i krig, men ikke i fred; i gamle paladser, men ikke i en
moderne oceandamper; i hermelinsklædte prinsesser, men ikke i det
første det bedste pigeansigt, en møder paa gaden; i en rose, men ikke
i et lokomotiv; i flygtende skyer, men ikke i kulrøg; i alle andre
tider, men ikke i vor egen. Kims den er sand digter, der ser poesien
i det dagligdagse; kuns den er tidens digter, der kan faa musik ud
af alt i den. .Det er det vanlige, der er størst; undtagelserne er
blot smaating. Det almenmenneskelige er uendeligt herligere, end det,
der stiller et menneske fremfor et andet. I det, som alle eier og
deler, ligger det største, høieste og dybeste i livet, dets virkelige
poesi, digterens emner.
Og det almenmenneskeliges betoning og ophøielse, det er jo
ogsaa demokratiets opgave og betydning. Det er det vanlige
343
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
