Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Professor Thomas Huxley: Ethik og udvikling. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det er vel vanskeligt at finde en paaviselig forskjel mellem denne
følelsesløshed og Nirwana, undtagen at den stoiske verdensanskuelse
stemmer mere overens med den førbuddhistiske filosofi end med Grautamas
lære, forsaavidt som den postulerer en uforgjængelig substans, som er
ensbetydende med Brahma og Atman.
SaaJedes berører yderlighederne hinanden. Græsk og indisk tænk
ning gaar ud fra de samme forudsætninger, løber derpaa langt fra
hinanden, udvikler sig under totalt forskjellige naturlige og sædelige
betingelser for endelig praktisk at løbe ud til det samme maal.
Vedaerne og det homeriske epos aabner os en verden af rigt,
sprudlende liv, fyldt af kampklædte mænd, „hvem storm og solskin
jublende hilste velkomne" - ——og i vrede endog var beredte til
at trodse selve guderne. Kun faa aarhundreder gaar, og disse mænds
efterkommere er under civilisationens indflydelse, „hensygnede ved
tankens bleghed", blevne til erklærede pessimister eller idethøieste
uegte optimister. Derfor formaaede nok deres krigshæres mod maaske
at beståa endnu haardere prøver, men deres eget jeg var blevet den
onde fiende. Helten har forvandlet sig til munk. Istedetfor handlingeas
mand er kommen kvietisten, hvis høieste ærgjerrighed det er at være
den guddommelige aands passive verktøi. Ved Tiberen som ved
Granges indrømmer den virkelig sædelige, at alt overstiger hans fatte
evne, og idet han ved en asketisk livsførelse sønderriver alle baand
mellem sig og naturen, søger han frelsen i fuldkommen forsagelse.
Den moderne tænkning gjør et nyt tilløb fra den samme basis,
som tjente den indiske og græske filosofi til udgangspunkt, og da den
menneskelige aand neppe har forandret sig i disse seks og tyve aar
hundreder, maa man ikke undres over, at den viser tilbøielighed til
endnu engang at gjennemløbe den samme bane mod det samme maal.
Med den moderne pessimisme er vi tilstrækkelig fortrolige, ialfald
som theori. Vistnok kjender jeg intet eksempel paa, at en af dens
nuværende disciple skulde kave beseglet sin overbevisning dermed, at
ban som bhikku, tiggermunken, skulde lade sig nøie med filler og et
fad, eller som kynikeren med en kappe og en sæk. Kanske bar de
vanskeligbeder, som et filosofisk udannet politi lægger iveien for
det professionelle landstrygeri, vist sig altfor betydelige for den
filosofiske standhaftighed. Vi kjender ogsaa den moderne spekulative
optimisme med dens lære om artens perfektibilitet, om den evige fred og
løvens forvandling til lam. Imidlertid hører man ikke saameget om
den som for firti aar siden, og man træffer den vel ogsaa hyppigere
ved de sundes og riges bord end i filosofiske kredse. Flertallet af
menneskeheden bekj ender sig vel hverken til pessimismen eller opti-
356
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
