Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Notiser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
egte amerikansk beskedenhed gir tidsskriftet Arena sine landsmænd følgende
testimonium : „Vi er frie mænd som grækerne. Vore livsvilkaar det nye
liv, som spirer op overalt er omtrent de samme som Athens i den græske
kunsts guldalder. Opdragelsen er fri og gjælder alle. Vi hjemsøges ikke af
krige eller af et militærsystem, som tar flere aar ud af en mands liv og ofrer
det til suldaterdressuren. Vi er et velhavende folk, fattigdom forekommer
sjelden hos os. Vi har mangfoldige midler til at reproducere kunstverker og
udbrede dem i de tusen hjem, saa at det, som kunst og videnskab skaber, kan
bli alles eiendom. Vi er maaske i høiere grad end noget andet nulevende
folk verdenshistoriens arvinger. Livet er paa alle omraader frit og übundet
hos os. Man forudsætter, at enhver mand har en eller anden beskjæftigelse.
Vor religion paalægger os ingen tvang. Vi kan uhindret fremstille i skulptur
og maleri, hvad der falder os ind, naar det bare ikke er uværdigt eller
frivolt; mod den slags fremstilinger har vi love. Vi er et skjønhedselskende
folk; derom vidner tilstrækkelig vore digtere, vore historikere og vore roman
forfattere. Vor kunst er endnu i sin ungdom, men den amerikanske aand eier
noget, som er i slegt med den græske en uvurderlig egenskab ." evnen til at
udvikle sig i det uendelige. Hidtil har den hovedsagelig fundet sit udtryk i viden
skaben og de mekaniske kunster; men det er netop de naturlige forkøbere
for en kunstperiode.
Et bidrag til Daudets karakteristik. I det engelske tidsskrift Mier
offentliggjøves en biografi af Daudet, hvoraf her meddeles endel træk. Et af
de mest tiltrækkende karaktertræk hos Daudet er hans kjærlighed til og stolt
hed af sin kone. Han siger selv: „Alt det bedste, jeg har skrevet, skylder jeg
hendes indflydelse og inspiration. Der er vidstrakte egne i den menneskelige
natur, som vi mænd ikke kan udforske. Vore øine har intet blik, vore hjerter
ingen forstaaelse for mange fine ting, som en kvinde straks opfatter; kvinderne
har sikkert en opgave at løse i vor tids litteratur." Daudets haandskrift er
klar, lidt kvindelig i formen. Saalænge han var frisk, skrev han selv hvert ord
i sit manuskript, men i den sidste tid maatte han diktere sin kone og to
sekretærer; han gjorde dog mange forandringer i margen og foretog stilistiske
rettelser, selv paa korrekturarkene. Daudet’s romaner er virkelige menneskelige
dokumenter; thi fra sin tidligste ungdom har han, fra dag til dag, ja næsten
fra time til time, nedskrevet alt, hvad han har seet, hørt og gjort. Han kalder
sin notisbog „min hukommelse". Naar han begynder paa en roman, gjør lian
først et løst udkast, derpaa skriver han ud af sin notisbog alle de detaljer, som
han har brug for til sin fortælling. Det næste skridt er en flygtig fortegnelse
over kapitlerne, og derpaa begynder han med uendelig omhu og stadige for
bedringer at nedskrive sin bog; og han underkaster hver side sin kones kritik,
taler med hende om udarbeidelsen af hver enkelthed og ordningen af hver
episode. Hans yndlingsforfatter er Shakespeare, som han dog kun kjender
gjennem oversættelser.
368
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
