Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T. Parr: Determinismens konsekventser for moral og religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Determinismens konsekventser for moral og religion.
Determinismen læren om, at det menneskelige viljeliv
ligesaa vel som alt’ andet er uforanderlige love for aarsag og
virkning absolut underkastet, saaledes at enhver handling eller beslut
ning, ethvert valg, for den, der blot sad inde med tilstrækkelige
kundskaber om vedkommendes karakter og alle øvrige omstændigheder,
vilde kunne lade sig forudsige og beregne med samme nøiagtighed
som en stens fald eller et himmellegemes bane frygtes af mange
som en vranglære, der maa berøve sine tilhængere livsmod og virkelyst,
religion og moral, kort sagt føre dem ud i den fuldstændigste for
tvilelse. Og det er ikke vanskeligt at forståa, hvorledes den kan
gjøre et saadant indtryk. Thi simpel og grei som determinismens
grundtanke er i sig selv, saa er dog som filosofernes endeløse
stridigheder om sagen noksom viser dens konsekventser ikke saa
lette at overskue; og navnlig er dé, den ved første øiekast synes at
maatte føre til, af den aller farligste art.
De vigtigste af de konsekventser, determinismen i almindelighed
beskyldes for at medføre, er:
1. Den fri viljes fornegtelse og menneskets synken ned til en dyrisk
mekanisme.
2. Moralsk indifferentisme. Total omvæltning i alle ethiske og
juridiske begreber. (Forbryderes utilregnelighed og ustraffe-
lighed.)
3. En lignende revolution paa det religiøse omraade. (Fornegtelse
af alt, hvad der heder „mirakel".)
4. Trøstesløs fortvilen for de af naturen og menneskene stedmoderlig
behandlede.
Lad os betragte hver især af disse beskyldninger lidt nærmere !
At mennesket ikke kan have nogen übundethed, nogen frihed i
absolut forstand i sine valg, naar det, fra verdenslovenes første dag
24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
