Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T. Parr: Determinismens konsekventser for moral og religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kvæster en haand eller fod, saa bliver denne veien for den i organis
men indtrængende sygdom og lidelse, og hvis den ikke amputeres,
gaar kanhænde den hele organisme tilgrunde, men skylden er hverken
haandens eller fodens og heller ikke tagstenens; den er om „skyld"
var det rette udtryk den hele verdensordens, saaledes som den
fra begyndelsen af blev determineret, bestemt. Saaledes ogsaa med
lovbryderen : ved ham trænger maaske et for samfundsorganismen
skadeligt stof ind i den, og hvis dette ikke skal udbrede sig og bringe
organismen i fordærvelse, maa han saa at sige bortamputeres o :
isoleres, sættes i fængsel uden at det derfor er noget menneske
muligt at have end den ringeste evne til at sige, hvor meget af sam
fundsforstyrrelsen, der skyldes de forskjellige faktorer (hans medfødte
og erhvervede egenskaber og den aktuelle anledning) der har bestemt
hans handling. Ligesom den ukvæstede fod indirekte kan have havt
ligesaa megen skyld i ulykken, som den kvæstede, ved f. ex. at have
hjulpet til at bringe legemet hen under den nedfaldende sten, saaledes
kan den ærværdigste dommer selv indirekte have været ligesaa meget
skyld i lovbruddet som lovbryderen selv, idet han f. ex. kan have
gjort ham bekjendt med idéer, der, skjønt gode nok i og for sig, kan
have været vildledende for en mere uudviklet hjerne. I bevidstheden
om, at forbryderen ligesaa vel som han selv er et produkt af de ydre
og indre forhold, hvorunder han lever, afholder deterministen sig fra
al moralsk dom, saaledes som ordet „moralsk" sædvanlig opfattes.
Hvad der interesserer den deterministiske dommer som dommer —-
er handlingens objektive karakter, d. v. s. hvorvidt den virker gavnlig
eller skadelig paa samfundet. Hvad der er ham om at gjøre, er at
hindre det samfundsødelæggende stof fra at trænge videre. Og paa
samme tid, som han indrømmer, at han selv saavel som alle
andre ogsaa er en forbryder (forsaavidt som det ikke er noget
menneske givet altid at handle i samfundsfølelsens aand og interesse)
idømmer han lovbryderen den isolering og tugt, han anser bedst skikket
til at betrygge samfundets ro og fremme dets trivsel. Naar saaledes
enkelte samfundsforstyrrere rammes af loven, andre ikke, saa ligger
dette i alle menneskelige tings ufuldkommenhed; men denne uretfær
dighed bliver dog ikke nær saa stor, naar man paa deterministisk vis
ikke i tugtelsen ser nogen individuelt vanærende straf, men ene og
alene en opdragende, samfundet beskyttende tugt.
En deterministisk dommer behøver ikke at begaa nogen inkonse
kvents ved at dømme en lovovertræder, hvis karakter kanhænde ind
gyder ham mere respekt end de fleste andre menneskers, til endog
den haardeste tugt, idet han kan basere sin dom paa den tanke, at
377
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
