Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T. Parr: Determinismens konsekventser for moral og religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
* *
bestemt at benegte det. Den maa nøie sig med at sætte det miraku
løse ud af betragtning i alle praktisk-ethiske spørgsmaal.
Herfra danner da heller ikke læren om den aarsagsløse, fri vilje
nogen undtagelse. Man maa, med Wundt, indrømme, at der „heller
ikke for viljens naturbestemthed existerer noget fuldt ud bindende
bevis, og at dén, saavel som aarsagslovens almengyldighed overhovedet
til syvende og sidst er et metafysisk postulat". Man har ingensom
helst kompetentse til at negte viljens indeterminerethed. Man maa
nøie sig med at sætte den ud af betragtning som en usandsynlig
og gavnløs hypothese.
Medens derfor determinismen, som saadan, forholder sig neutralt
ligeoverfor „troen", hvor denne indskrænker sig til at indsætte „over
naturlige" aarsager i naturlige aarsagers sted, er den af indgribende
betydning for det praktiske livssyn og sædelæren. "Wundts og an
dres paastand, at den „sande determinisme accepterer viljefrihedens
praktiske konsekventser" er vildledende. Den „sande determinisme"
gjør det nemlig, som vi har seet, til en pligt at bedømme sig selv,
og sine medmennesker paa en ganske anden maade end „frihedslæ
ren"’. Den værger mod selvforgudelse saavel som mod selvfordøm
melse, mod forgudelse af andre saavel som mod fordømmelse af an
dre, mod hovmod saavel som mod haabløs selvforagt og frugtesløse
selvbebreidelser. Den alene sætter os istand til at have en nogen
lunde tryg personlig tillid til dem, vi kjender, saa vi med en vis grad
af overbevisning kan sige : En saadan eller saadan handling vil de
aldrig kunne begaa, ligesom ogsaa den alene formaar at give os en
nogenlunde tryg tilhd til frugten af eget og andres opdragerarbeide.
Hvis indeterminismen var sand og konsekvent, da vilde pædagogens,
ethikerens, psykologens og samfundsreformatorens arbeide kort: al
virksomhed, hvor det menneskelige viljeliv kommer i betragtning
blive lidet andet end et ørkesløst kraftforbrug paa maafaa.
Hvis man ikke ved at arbeide for sin egen og sine omgivelsers
fysiske, etniske og intellektuelle udvikling turde stole paa at kave en
nødvendig medbestemmende indflydelse paa deres og sit eget viljeliv
og handlinger, da vilde man ogsaa tabe den væsentligste spore til et
saadant arbeide. Det er ingen tilfældighed, naar, som en artikel i
det engelske ugeskrift „Spectator" nylig fremholdt, det meste af tidens
filantropiske stræben skyldes „fritænkerne", der gjennemgaaende er
sig determinismens grundtanke mere bevidste end andre.
380
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
