Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Veyrac: Lawrence Oliphant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I. Veyrac.
med aarene, istedetfor at beroliges. Om sommeren forlod man Haifa
og slog sig ned i en slukt i Karmelbjergene.
Besøgende fra alle kanter, baade troende mystikere og simple
nysgjerrige, kom derhen for at se Lawrence i arbeide. Blandt dem
var Gordon, der kom fra Sudan for at hilse paa sin landsmand.
Begge to var fanatikere, omend paa forskjellig maade. Gordon
troede blindt paa bibelen, medens hans landsmand ikke fandt noget i
den. De kom dog godt overens. „Det er kanske," sagde de en
dag, „fordi vi er jordens to største dumrianer."
Vi skal ikke indlade os paa Lawrence’s mystiske verker, hvor
han udviklede sine sygelige fantasier ; vi vil kun tilføie, at midt i
denne overjordiske tilværelse døde Alice en god dag i( det lille hus i
Karmel. Stakkars Lawrence, han kunde ihko gaa med paa, at denne
aand, som han havde elsket saa, og som havde tilbedt ham, skulde
svinde bort og forlade ham.
Nogle dage efter sin jordiske død kom Alice igjen, straalende,
men trist ved at se ham i meningsløse taarer. Et nyt liv begyndte
for Lawrence, et liv fuldt af mild aberration, hvor hans fornuft og
tanke stadig formørkedes. Han ikke blot „følte" Alice selv, men han
lod andre „føle" hende; de troende, som omgav hende, underholdt sig
endog med hende. —•— Nogen tid efter dikterede den døde ham
med bele sit dematerialiserede genis magt et verk, som skulde være
et resumé af deres fælles doktriner. Det udkom under titelen „Den
videnskabelige religion".
Men livet begynder at forlade ham. Da han i 1887 reiste til
England for at være tilstede ved trykningen af sin bog, var hans
aandskræfter allerede udtømte. En morgen ventede han Alice, hun
kom ikke. Et sandt raseri bemægtigede sig hans sjæl. Han over
talte sig til at tro, at feilen var Alice’s, at det var hendes aand, som
trængte hjælp, kvindelig hjælp for at manifestere sig. Tilslut opda
gede han, at det eneste middel til at gjense sin evige hustru, var at
tilbagekalde hende ved at gifte sig igjen.
Og saa egtede han miss Rosamunda Owen, sønnedatter af Robert
Owen. Dagen efter biylluppet angrebes han af en lungebetændelse,
og en septemberdag drog han sit sidste suk med de ord: „Jeg er
usigelig • lykkelig. "
„Det nye livs kamerater", som Harris havde kaldt sine brødre i
Broctomnenigheden, splittedes tilslut aldeles. For øieblikket er der
ingen andre spor af den end de ulykker, som de tre ædle medlemmer
af familjen Oliphant bukkede under for, og nogle mystiske bøger, som
glemselen begynder at indhylle i sit tætte slør.
394
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
