Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. K.: Fra Jonas Lies ungdom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der havde været en større Fest i Frimurerlogen. En Hob Studenter
drog derfra under flerstemmig Sang eller rettere under saa mange
stemmig, som der fandtes Stemmer og kanske lidt til. Nu er
det jo det kjedelige, at det kunstelskende Politi har forbeholdt sig
Kritiken paa den natlige Sangs Omraade. Kritiken mødte op i
Form af Politiadjutant Meltzer, der ogsaa havde deltaget i Festen.
Men Kritik mødes af Studenten altid med Antikritik, og snart var
en dialektisk Kamp i fuld Gang. Uheldigvis faldt der under denne
Ytring om, at Politimagten ogsaa øiensynlig var i Feststemning.
Det var formeget, og to Syndere skulde puttes i Hullet. Resten
gav. naturligvis Honørsfølge til Døren. Paa dette Tidspunkt kom
Lie, der ikke tidligere havde været tilstede. Han trængte ind med
og fordrede at dele Skjæbne med de to Kammerater, men herpaa
vilde Politiet ikke indlade sig. „Aber einmal ist keinmal" og „bedre
Lykke en anden Gang". Lie forsøgte sig altsaa paany og holdt
Politiet en længere Tale, men hellerikke den bar Frugter. Modet
voxecle imidlertid stadig, og alle gode Ting er jo tre. Altsaa
nok et Forsøg, der kulminerede i en Tordentale med det Resultat,
at Herren nu blev smidt paa Dør og Porten stængt.
Sagen var vel, at Meltzer med sit skarpe Blik for det Komiske
morede sig over den lystige Student og fandt ham altfor fornøielig
til at ville ham saa ondt som at lade ham tilbringe en Nat i Arrest.
Lie paa sin Side fortalte leende, at han havde været altfor
grov til at kunne faa Plads paa Raadstuen.
I det dyre Skotøi var ogsaa en Feststemning Skyld. I Følge
med en Kammerat, en nu høit anseet og værdig Præst, var han paa
Hjemveien til Pilestrædet stoppet op paa Hjørnet til Grændsen, hvor
en tykmavet Gaard stikker frem sin buede Facade. Ved Lygte
skinnet faar han Øje paa nogle skidne og sprukne Vinduesruder i
første Etage. Erindringen om hans Yndlingssport som Gut duk.
kede op, Fristelsen blev ham for stærk og „Plong, der small
sønder en Ruta" ! og Klirr, der laa’ nok en, og Klatsch, der
laa den tredie!
Indenfor blev der nu et svare Brøl, der besvaredes af Lies
rungende Skoggerlatter. Kammeraten fandt imidlertid Situationen
betænkelig og trak afsted med ham snarest muligt. Jeg besøgte
lam den følgende Morgen. „Det var en flau Historie med nogle
Ruter igaar, du." Jasaa „Ja, de gik itu." Jasaa gjor’
de det! „Ja, vi faar nok ned og reparere dem!" „Ved Du,
Tivor det er da?" „Ja, det var hos en Lappeskomager hernede.
Jeg har ofte ærgret mig över dem." Saa gik vi da, og ganske
415
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
