Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. K.: Fra Jonas Lies ungdom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rigtig, der var indsat tre nye Ruder. Jeg skulde have mig et
Par Støvler, sa Lie. Ja, det vilde Skomageren gjerne. Under
Maaltagningen lod Lie falde Ytring om, at der var indsat nye
Ruder hos ham og spurgte, om der havde været Gadespektakel om
Natten. Men nu blev Lappeskomageren rasende og forbandede de
fordømte Studenter, som havde knust Ruderne „hasses" og for
sikrede under dyre Ecler, at havde han faat fat i dem, saa skulde
han bearbeidet dem slig med Spanreim og Hammer og Raspe og
Syle og Gud ved hvad, at de skulde have husket det hele sit Liv.
„Studenter?" sa Lie. „Siger De, at det var Studenter? Nei
det gaar ikke an, det vil vi betale! Sligt maa man ikke sige om
Studenter," og saa betalte Lie for 4 Ruder, som Skomageren absolut
forlangte, endskjønt der virkelig kun var knust tre. Da han saa
var færdig med Betalingen, sa’ han, at det var bedst, han fik et
Par Støvler til. —Og Støvlerne fik han. De var baade dyre og
af daarligt Læder, men Lie skjænkede Lappeskomageren sin Søg
ning, saalænge han var i Kristiania.
Ja, nu har jeg fortalt alt det Gale, jeg ved om min gamle
Ven. Men siden jeg er inde paa Historier, saa en til, da den an
gaar hans literære Personlighed.
Lie pleiede altid at ligge længe om Morgenen, ikke fordi han
ranglede eller sad oppe og læste til langt paa Nat, men fordi
Fader Holberg, hans stadige Morgenlekture smagte saa mageløst,
at han rent glemte Tiden. Fordi man altsaa var vis paa at finde
ham hjemme, kom man op til ham om Formiddagen. Blandt
dem, som saaledes ofte kom, ’var ogsaa en sølle „Præl", et Bekjendt
skab fra Hjembygden. En Dag kom Præliminaristen og klagede
over Hjemve. Lie foreholdt ham nu med meget komisk Alvor,
at Hjemve var noget, som kun udannede Mennesker følte, at han
aldeles ikke maatte lade sig forlyde med at lide af Hjemve. Schwei
zerne var berømt for sin Hjemve, da de var et Naturfolk, men
hvem talte nu om Schweizernes Hjemve? Nei, nu var det f. Ex.
Eskimoer og Ottahaitier, som var bekjendt for den. I Paranthes
bemærket, var Ottahaiti paa denne Tid for Lie det samme som
Illyrien for Shakespeare, det Sted, hvor han i en snever Vending
henlagde Scenen. Kjender De ikke Ottahaitierens Klagesang? sa
pludselig Lie. Nei, den anden kjendte den ikke. —Og nu re
citerede Lie paa staaende Fod en improviseret Klagesang med det
nok saa kostelige Omkvæd: „Her maa jeg sidde og klage, mens
mine Brødre jage, de Ottahaitisvin !" Scenen var übeskrivelig
komisk, Prælien var kureret, ©g Lie havde den Extrafornøielse at
416
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
