Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Bøgh: Episoder fra Jonas Lies første ophold i Italien - Kitty L. Kielland: Fra rue du Bac no. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johan Bøgh.
Fra rue du Bac no. 10.
Spøgen blev gjennemført med megen Aplomb, og vi var alle
glade ved de herlige Fremtidsudsigter og smausede formelig i den
forventede Herlighed. Kun vore to Arkitekter havde siddet med
ulasteligt Udtryk og hørt paa Samtalen uden at mæle et Ord.
Vi var midt oppe i Moroen, da pludselig den ene af vore unge
Grjæster siger med en liden Smule indigneret Tonefald:
„Men tror Hr. Lie, at *Norge skulde kunne erobre Sicilien?"
Det gav et Sæt i os. Den havde vi ikke ventet. Det vaklede
i Rækkerne som ved et ganske uventet Anfald. Men Jonas Lie
sprang op af Stolen, knibsede med Fingrene og raabte over til mig:
„Hvad mener du, Johan! Tror du ikke, at vi med et Par
Kompagnier Vossinger og to tre Kompagnier Sogninger skulde klare
disse smaa Italienerne? Pyt san!"
Og han lo med sin elskværdige klukkende Latter.
Situationen var reddet. Sicilien erobret.
Da jeg en Ugestid senere mødte mine to Arkitekter inde i
Rom, spurgte jeg, hvad de syntes om Lie.
„Han var særdeles elskværdig, men en forbasket norsk
Storskryter."
Jeg omfavnede min Ven for de Ord, og vi skiltes som de
bedste Venner.
Jeg har aldrig truffet noget menneske, der som Jonas Lie
har kunnet sprede stemning omkring sig. Ja det vil da sige,
Thomasine maatte være tilstede, hun var ham lige saa nødvendig
som surstof i luften er for aandedrættet. Men var hun tilstede, og
vi var nogle venner sammen, da tror jeg, om vi havde siddet i
arrest sammen paa vand og brød, at han havde kunnet faa fest og
glæde over os.
Vi havde i Paris en liden restaurant i rue du Bae no. 10, hvor
middagen med flere retter og vin var til 1 fr. 50. Flot var det ikke,
vi vidste egentlig alle, at der oftest var vond mad, men alligevel naar
jeg tænker tilbage, saa synes mig, de gange, da Jonas og Thomasine
Lie kom ned til os der, som rene festmiddage. Han fik os til at
tro, at det var merkværdig god mad, eller var det kanske, at han
bragte os saa mange rige, ofte barokke, løierlige tanker, som just
Da svarede den ene
424
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
