Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christian Skredsvig: Fra Avenue de la grande Armée no. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ja, vi gaar øjeblikkelig, siger Harriet truende —, ja gaar øjeblik
kelig, siger ogsaa Kitty, men mindre overbevisende. Vi var indom
hos Werenskiolds, og saa fulgte vi dem herop. Ja, men vi er budne
sir Sophie og ler. Lie har en Flok med sig borti Hjørnesofaen
han har Dampen oppe og sokner efter Svar paa Menneskelivets
mest uudgrundeligste Gaader. Der finds ikke den Ting mellem
Himmel og Jord, som undgaar hans fortryllende flimrende Streiflys.
Et Vindu er aabnet, aa saa blødt malt! Først over no übe-
stemt Graat, Hustagemasser nerover Quartier des Ternes med
Kroner af svære Trær, udover de übestemmelige, fjerne Forstæder.
Himmelen høj som over et Ørkenlandskab. Vi gaar ud paa den
lille Balcon, tar forsigtig i det fine Jernrækværk. En Stjerne
strir sig frem en til, og ret over os i den dybe Æter tindrer
de allesammen. En sullrende, rislende Lyd af Vogne og Klimpklamp
af Hestehov stiger op fra Etoilepladsen, hvor Gassen er tændt og
den vældige Silhouet af Triumfbuen dominerer. Et lite Lys vingier
om mellem de mørke Trær i Avenuen, det er Lygtemanden, som
gaar og tænder. Da kommer et stærkt Lys ud paa os, vi vender
os Besnard, siger en. Det er pludselig biet dyb Nat. Vi gaar
ind i Salonen, lukker Vinduet. „Men saa lyst det er hjemme nu,"
Vestlandskona, Bratland? den er for deilig," siger Lie, og Bratland
sætter sig til Pianoet, accompagnerer sig til „blandt alle Lande i
Øst og Vest", med en uforlignelig bondetruværdig Stemme. Og de,
som smilte i Begyndelsen og tog det for Gjøn, gaar tilslut dybt
Saa kommer flere Viser, Laila jodler en Tyroler, Maggie maa
synge den franske om Vinhøsten, Mons stemmer sine Violinstrenge
og lægger i med et Concertstykke. Men saa husker da endelig en
paa vort højtidelige Løfte om at gaa, vi nikker til hverandre, vi
med Karacter. Da aabner Fru Lie Døren til Lies Arbeidsværelse,
„værsaa go, et Glas Vin, eller den, som vil ha et Glas Stout, kom
og ta et Stykke Smørrebrød." Og da som bekjendt Fristelsen bare
er indført, for at man skal ’ falde for den, saa, saa blir vi med
Karacter sat til at trække op Flasker, „ja om jeg siger 2, ja om
jeg siger 5, naar jeg kommer til de Fremmendes Land." Du Tom-
men, du Tommen min, siger Lie, du glemmer vel ikke den . . . .?
„nei da, Drammen er sat frem, værsaago, en Foræring fra Michael,
Strøm var saa snil at ha Bry . . . ." Med Strøm? svært uforsigtig
siger vi og studerer opmærksomt den populære Aquarel, Gutten
grebne bort og takker ham for Sangen.
„Nei men, nu maa vi ha no Sang, nu maa vi ha den gamle
alle blir stille og ser paa Lampen.
427
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
