Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christian Skredsvig: Fra Avenue de la grande Armée no. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No, men Hjemvee havde non hver. Tilvenstre i Begyndelsen af
Husrækken der bodde de. i No. 7. Ja, deroppe i Femte med den
lille Balcon. Nei naturligvis, ikvæld er det ikke Tale om at gaa
derop, de har s’ku for meget af os, uf vi har vært fæle, di! Han
har vel travlt? forfærdli, aa saa overanstrængt, som de er nu begge,
jeg var der igaar et Øieblik sammen med no’n Danske, ja vi
maatte jo bli der om Aftenen, Fru Lie var saa stri. Der blir
ikke Ro, før de sitter i Berchtesgaden.
Vi gjør en Runde borti de andre Avenuer slipper saa vidt
fra det med Livet, da vi gaar over Avenue du Bois de Boulogne
for sligt et Stim af Vogne, og er igjen i Nærheden af No. 7. Plud
selig møter vi en tætsluttet liten Trup de gjør Kvalm i Gata
hør, de synger —de er norske. Aa det er naturligvis Eyolf!
„Det er Batignolle-Guta det ær Batignollguta, saa haamkaa-aa
mer tæl Etoile-Guta ikvæll." Han ryster Coloraturen af sig med
glimrende Operaeffect, men stopper, cia han faar et Punctum i Ma
ven af min Stok. De skal til Lie, præsentere non nye Batignolle
gutter. „Nu gaar vi op til Oncels hele Smeisen," siger Eyolf
som alt er indenfor Porten men paa den Betingelse, alle sir
adjø strax! siger vi Gamle, Stamgjæster.
Saa er vi i femte og ringer, men alt er stilt. Stor Spænding,
kanske ikke hjemme? Men et Klik i Laasen, og Laila ler os imøte.
Jo da, Papa og Mama og Alle var hjemme, og om lit staar Fru
Lie i sit lyse Skaut og afvæbner os vore Hatte, Stokke og øvrigt
Løsøre. „Nei saa hyggeli, og iaften, som vi netop saa gjerne vilde
se nogen. Kom nu ind. Asta, her er saa mørkt i Gangen, se og
tænd og faa ind Caffen snarest mulig. Og Erik! spring bort og
be Werenskiolds —" Lie selv bred og glad drar os ind i Salonen,
tar til sin blaae Barretluve og fortæller de Nye, hvorfor han absolut
maa ha den paa støt i disse franske Leiligheder.
Fra to store Vinduer fra Gulv til Tak, de tar næsten hele
Væggen mod Avenuen, kommer Skumringslyset ind over en vældig
Bouquet med Gyldenlakker rundt Væggene Malerier. Der er
Eilifs fortrinlige Billede af Lies Døttre, det tar Feltet mellem Døren
og Kaminen, med det store Speil.
„Ja, ja, aa, se nu paa det, sier Lie, stille rørt, og vil di
tænke dere til, han gav os det —g a det bort! Aa det Billede
der med Maagen er fra Jæderen det gav Kitty os. Og den
Busten, det er mig, af Runeberg den anden, min Søn Mons,
modeleret af Høegh."
Saa ringer Entreeklokken og ind kommer Harriet og Kitty.
426
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
