Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Lie: Hvordan „Kværnkallen“ blev til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dødes, stikkes, pines, brændes,
Kjedlen koger, kjedlen koger, kjedlen koger .
hau hau hau hau
folk, og hans fantasi farvedes af sorte kapper, blinkende dolke og
et tungt, utrygt mørke, hvorover paven messede sit patriarkalske
amen.
Saa var det en nat nogen tid efter vor ankomst. Han vaag
nede ved en saa sælsom uhyggelig sang, at han ikke mere fandt
ro, men maatte op og sé ud af vinduet. Klokken var over 2, og
vinkneipen ligeoverfor var forlængst lukket. Men midt ude i den
øde og mørke gade stod en enslig skikkelse med nedbrættet filthat
og et par lange arme fægtende op mod nathimmelen. Og menne
sket sang med en rusten kjæmpestemme, der var raa af vin,
skreg sit hjerteblod op i munden, vildere og vildere, uhyggeligere
og uhyggeligere, mere og mere satanisk i den stille midnatsstund.
Far lyttede med alle sanser, mere og mere betagen; der var
en gigantisk storhed over manden, der et øieblik indgav ham den
tanke at vække mor, noget, som han dog opgav.
Han heldede sig ud over vindueskarmen. Gaslygterne var alle
slukkede ; ikke et liv, bare denne ensling, hvis sang brølte af had. ..
Det var en af de halvvilde, middelalderske smædeviser med
svulmende haan i hver linie, indædt spot i hvert vers. Og det
forekom far, som det netop var mod ham, at det altsammen ret
tedes, at det netop var paa ham, at det var myntet, indholdet
af denne truselsvise, hvis grundlyd var banlysning, anathema . .
Den var naturligvis det følte han som givet — sprunget af
det had, som den afskedigede, gamle tjenestekvinde bar til os . .
Der var naturligvis en sammensværgelse igjære i gaden . . en
løndomstol . . Han skulde hævnes og dette var blodsdommens
forkyndelse ....
steg fordømmelsen over ham med høi latter dernedefra. Han
skulde kagstryges, radbrækkes, piskes af byen; hans slegt skulde
forbandes i ti tusinder af led og alt godt i evighed giengjældes
med ondt; han skulde flaaes levende og i skjærsildens største pande
koges i brændende olie . .
gjentog omkvædet sig, medens en fæl latter Hau hau hau
hau —! skogrede og glædede sig indimellem og fortsattes i det
skjærende raab . .:
Far hvidnede til, der han stod. Han følte sig overbevist om,
at det var en snarlig og brat død, der paa denne maade varsledes
brændende olie, brændende olie
431
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
