Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Lie: Hvordan „Kværnkallen“ blev til - Irgens Hansen: Holskogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holskogen, September 93.
Erik Lie.
Holskogen
28
der en indre fryd i smædevisen en overgiven lystig fryd over, at
nu skulde den fremmede reise, reise af staden . . langt over bjergene
til de folk, hvis blod er grønt og som har Satanas til gud . .
Merket som en slave skulde han rømme for Italiens sol og
Romerne skulde slippe at se ham for sine øine . . .
gottede det sig i omkvædet, der gjentog og gjentog sig, svingende
sig ud i nattestilheden med hæs triumfklang som af en skrattende
fanfare
Den næste morgen reiste vi fra Rom nordover til
Berchtesgaden.
Her fortsatte far udarbeidelsen af anden samling „Trold", og
to maaneder efter formede sig af hine romerske begivenheder idéen
til det eventyr, som bærer titelen „Kværnkallen".
er en liden bortgjemt gaard under godset Kjos ved Kristiansand.
Har en kjørt den vakre vei fra byen ud til Kjos, med de svære
lindetrær foran det gammeldagse hus, saa faar man nok føle, at
det ikke er chaussée videre til Holshagen. En gjør ogsaa rettest
i at gaa, for gjennem egeskogen kryber veien over smaa fjeldrabber,
langs stille tjern, over lyse aabne flekker, og før en ved af det, er
man fremme.
Skogen er ryddet til side; to pyntelige hus, lade, fjøs og have
ligger i rydningen, som er aaben ud mod bunden af den lange
smale havarm, som fra syd skjærer ind.
Her paa dette lune, vakre sted var det, Jonas Lie slog sig ned
i sommer, da han efter mange aar paany søgte hjemlandet.
„Jeg var lidt ræd dette smaapene, kristiansandske, ser du;
men derude har jeg gløt til havet, den store landeveien."
Han maatte føle, at veien var fri til Europa, til Paris, Berchtes
gaden og Rom; for det er saa rart med vort norske hjemland;
det klemmer sine bedste barn saa underlig.
Hjemme i Norge har jo Jonas Lie forresten været, hvor han
har hoet. Bare en kom indenfor entrédøren i Avenue de la Grande
Armée, fandt man et norsk hjem. Og det særegne ved dette ud
flyttede hjem var, at den fremmede saa forunderlig snart følte sig
Slippe at se ham, slippe at se ham
hø hø hø, ha ha ha
433
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
