Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jonas Dahl: Jul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stille skoge, hvor det drønnede som af fjerne kanoner, naar de dybe,
hvide snelag brast og sank sammen, bort mellem stammerne. *Saa
opefter tømmerkj ørernes selvgjorte vinterveie, over hammer og homp,
over harefar og rævefod. Saa over myr.og tjern, hvor granbuske,
som havde vist vei i snekave, endnu stod tilføgne. Men endda
opefter; med selve blændende hvide, forklarede høifjeldet lige ind
paa os ; opefter, mens her og der en aarhane flyttede sig trevent
foran os ; opefter, snart paa to meier, snart paa en, snart med
meierne i veiret og folk og gods i sneen.
Endelig var vi paa den øverste fjeldgaard Skarpaas, liden og
ensom. Kjendte folk tog imod os. Egne jagthunde hilsede min ven
velkommen. Og Grane kunde, saavidt med übrudt ryg komme ind
ad den lave stalddør.
Vidunderlige tid! Enfold og hjertelag, fjeld og skog, sne og
ski, gevær og hund, harer i hære, mad og drikke og tobak, skind
feld og søvn og ingen, ingen af tidens tanker, ikke engang en
af fristerens aviser.
Vi vidste endog meget sjelden, hvad ugedag det var.
Men at det var julekvelden, det vidste vi da saavidt.
Alligevel bandt vi skierne paa om morgenen. Bare en liden
tur op til Kroksæteren.
Skarpaasen, som havde begi’t tømmerkj øringen og var kommen
hjem fra skogen til julehelgen, mente, det blev for tungt føre og
holdt paa os.
Kjærringen stod ogsaa i døren og sa’: „De vil da slide ondt
paa skogen, skjønner du."
Og manden la’ godmodigt til: Ja det ved jeg, at havde jeg
det slig som dere, saa vilde inte jeg fly paa skogen og træle; men
jeg vilde ligge paa senga hele dagen og la’ kvindfolkene koge kaffe
til mig."
Vi 10, slang bøssen paa ryg og strøg ned bag staburet.
Sneen var dyb og løs, efter stort snefald. Det gled saavidt
ned over hjemmevolden; men længe før vi kom til sæters, havde
vi næsten linde. Skarpaasen fik ret.
Kladderne hang sig under siderne. Først ikke værre, end at
de strøg af paa sletten og udfor bakke; ja hang beleiligt paa som
braadder opfor bakke, saa en kunde gaa ende op hvorsomhelst.
Men tilslut blev det blysøkker, saa tunge, at vi maatte standse og
puste og banke skierne for hvert tredie skridt.
Havde her bare været en gammel løipe at finde; men nei. Og
458
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
